Parterne meddeler, at Piwik Pro giver marketingteams værktøjerne til at analysere og optimere brugerrejsen på tværs af web og apps uden at gå på kompromis med privatlivsregler som GDPR. Med integrationen kan marketingfolk nu kombinere Piwik Pro’s stærke dataløsninger med Monsidos funktioner, der hurtigt identificerer og retter fejl.
Leslie Persaud, produktchef hos Acquia, forklarer:
- Tilgængelighed er en nødvendighed, ikke bare for at overholde lovgivningen, men også for at forbedre kundeoplevelsen. Ved at kombinere Piwik Pro’s analyse med Monsidos værktøjer får marketingteams en klar prioritering af, hvor de skal sætte ind for at skabe den største effekt.
Mateusz Krempa, CXO hos Piwik Pro, tilføjer:
- Vi tilbyder vores kunder mere omfattende data og tilgængelighedsanalyser, så de kan maksimere deres marketinginvesteringer, samtidig med at de beskytter brugerdata.
Hvad betyder det for marketingteams?
Først og fremmest kan de tilbyde en forbedret brugeroplevelse med mere effektive analyser af kunderejsen og identificering af potentielle barrierer. Derudover gør det det nemmere både at sikre tilgængelighed og privatlivsbeskyttelse, hvor man overholder regler som fx GDPR og WCAG. Og så er fleksibiliteten og skalerbarheden i top med mange muligheder for at tilpasse løsningen til forskellige virksomheders behov.
Denne integration markerer starten på et tættere samarbejde mellem Piwik PRO og Acquia, som fremover vil tilbyde flere integrerede løsninger til marketingteams, der ønsker at forbedre deres digitale performance.



































