SecurityWorldMarket

07-04-2022

Certego køber Nordkystens Låse

Hans Henrik Brolev fra Nordkystens Låse (tv), og Jesper Mølbach Thomsen, Certego, giver hinanden håndslag på handlen.

Certego Danmark har købt Nordkystens Låse og overtaget virksomheden fra 1. april i år. Nordkystens Låse blev etableret i 1995, har syv ansatte og en omsætning i 2021 på godt over ni millioner kroner.

- Nordkystens Låse er den første virksomhed, vi har købt i en årrække, men vi forventer i den kommende periode at udvide og styrke vores position, siger Jesper Mølbach Thomsen, administrerende direktør hos Certego Danmark, og fortsætter:

- Nordkystens Låse har stolte traditioner for godt håndværk og højt serviceniveau overfor kunderne, og sammen med CertegoS stærke markedsposition, og store bredde af sikringsløsninger til alle segmenter, er jeg sikker på at vi sammen kommer til at vækste kraftigt i det Nordsjællandske.

Nordkystens Låse er stærkt forankret i det Nordsjællandske område og med udgangspunkt i Græsted bearbejder selskabet primært kunderne i den Nordsjællandske geografi. Udover den lokale tilstedeværelse servicerer selskabet også store offentlige kunder, NGO-selskaber og større private virksomheder.

Virksomheden har i dag syv ansatte, som monterer, installerer, idriftsætter og servicerer alt fra låsesystemer, adgangskontrol, ABDL-anlæg, gitter løsninger, TV-overvågning, alarm og dørautomatik.

Certego Danmark har efter opkøbet af Nordkystens Låse syv afdelinger i Danmark med sine eksisterende afdelinger i København, Fredericia, Aalborg, Aarhus, Slagelse og Odense.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen