SecurityWorldMarket

22-03-2024

Certego køber danske Scanview

Certegos Groups administrerende direktør Jonas Granath (i midten) flankeret af Scanviews grundlægger Torsten Ussing, (fra venstre) og Johnny Klausen

Certego har indgået en aftale om at købe Scanview AS, en førende dansk leverandør af high-end adgangskontrol, videoovervågning og parkeringsløsninger. Virksomheden har cirka 50 ansatte.

Certego stræber efter at blive en førende europæisk ekspert inden for adgangskontrol- og overvågningsløsninger. En vigtig del af Certego's strategi er at opkøbe virksomheder for at udvide sin position i værdikæden og kunne tilbyde ekstra tjenester til deres kunder.

Prestigefyldte kunder

Scanview har dyb teknisk viden og ekspertise inden for sikkerhedsløsninger med prestigefyldte kunder inden for kritisk infrastruktur som Københavns Lufthavn, DSB, Apcoa.

– Opkøbet af Scanview giver strategisk mening som en del af vores ambition om at blive et ledende selskab inden for adgangskontrol- og overvågnings- og parkeringsløsninger. Jeg glæder mig til at kunne tilbyde Scanview-løsninger til vores eksisterende kundebase i alle de nordiske lande, siger Jonas Granath, administrerende direktør i Certego Group.

Vil vokse i Norden

– Som det eneste virkelig nordiske selskab inden for sikringsbranchen tror vi at Certego er den rette partner for os til at videreudvikle og udvide vores tilbud i Norden. Vi vil drage stor fordel af Certego's ekspertise inden for sikringsløsninger, deres klare forretningsfilosofi, stærke geografiske rækkevidde og evne til at levere Scanview-løsninger til alle slags kunder, uanset størrelse, siger Torsten Ussing og Johnny Klausen, ledere og stiftere af Scanview.

Scanview vil fortsætte med at operere som et separat datterselskab under sit eget brandnavn.

Opkøbet er underlagt regulatorisk godkendelse.



Leverandører
Tilbage til toppen