SecurityWorldMarket

22-02-2016

Stor interesse for Sectech 2016 i København

Den kompakte Sectech-messe på Scandic Copenhagen Hotel er ligesom de tidligere år begrænset til ca. 40 udstillere.

Mere end halvdelen af standene er nu solgt til den populære messe, der finder sted den 16. og 17. november 2016 på Scandic Copenhagen Hotel ved Planetariet. Sectech bliver årets vigtigste mødested i Danmark for leverandører og købere af produkter og tjenester inden for sikring og sikkerhed. AR Media International og Stockholmsmässan arrangerer den teknikfokuserede konferencemesse. 

– Mere end halvdelen af udstillingsarealet er allerede booket, konstaterer Deniz Baykal, Sectechs projektchef, som tillige er AR Medias skandinaviske salgschef.

Deniz regner med, at alle stande vil være reserveret inden sommerferien.

Som på de tidligere Sectech-messer vil årets arrangement fokusere på teknikbaserade tjenester og produkter, især inden for indbrudsalarmer, CCTV, adgangskontrol og integrerede sikkerhedsløsninger.

Den kompakte messe på Scandic Copenhagen Hotel er ligesom de tidligere år begrænset til ca. 40 udstillere, som vil vise og repræsentere de bedste løsninger og produkter hvad angår sikkerhed for private virksomheder og offentlige instanser. Arrangørerne regner med, at antallet af besøgende vil ligge på ca. samme niveau som ved de seneste Sectech-messer i København, hvilket vil sige, at omkring tusind sikkerhedsfagfolk vil besøge messen i løbet af de to dage.

– Interessen for Sectech er stor, og lige nu arbejder vi på at sammensætte et seminarprogram for arrangementet. Dels har vi halvdagskonferencen Tryghedskameraets dag, som vil finde sted i Danmark for tredje gang, dels arbejder vi med et programpunkt, som handler om, hvordan flygtningesituationen påvirker efterspørgslen efter sikkerhedsbranchens produkter og tjenester, siger Deniz Baykal.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen