SecurityWorldMarket

10-10-2013

State-of-the-art videoovervågning live

Milestone og Axis inviterer til live demonstration af de nyeste muligheder med IP-baseret videoovervågning. Interesserede kan opleve seks forskellige scenarier, der viser, hvad integrationen mellem netværkskameraer og software kan.
De forskellige scenarier kan opleves hos Milestone Systems i Brøndby den 5. november kl. 12.00-18.30.

Nummerpladegenkendelse
Et hurtigt voksende marked med mange muligheder for virksomheder, der allerede bruger videoovervågning. Nummerpladegenkendelse kan betyde mange besparelser på registrering og bemanding af fx et parkeringsområde og gør det muligt at opnå sikker og kontrolleret adgang til et område døgnet rundt. Mange færger og broer anvender også nummerpladegenkendelse til deres betalingssystem.

Bekæmpelse af hærværk og vandalisme
Her kan man opleve, hvordan vandalismealarmen fungerer, lære, hvordan man bygger en sikker løsning, så gerningsmanden fanges på video ved at sammensætte flere kameraer intelligent og se, hvordan en sikkerhedsvagt får besked om hærværk.

Fra analog til IP-baseret videoovervågning
IP-baseret videoovervågning indsamler data på en intelligent måde og er derfor mere end bare et værktøj til at "fange tyven". Det kan optimere forretningsgange og organisatoriske processer og medvirke til at gøre virksomheder mere effektive, og så er forskellen i billedkvalitet til at få øje på. Her kan man et indblik i, hvordan man kan genbruge dele af sit analoge udstyr i en IP-installation, og hvordan man styrer opløsningen, billeder per sekund, kompressionen samt selve optagelsen fra det analoge kamera.

Perimetersikring med indbygget Video Analysis
Ofte etableres perimetersikring som en kombination af sikring med fx hegn og elektronisk overvågning, som gør det sværere for tyven at trænge ind på området. Her kan man se, hvordan den indbyggede videoanalyse (overskridelse af linje) i selve kameraet arbejder i samspil med Smart Klienten.

Højsikkerhedsområder med virtualisering og failover arkitektur
I dette scenarie kan man opleve, hvordan en stærk kombination af edge storage i kameraet og en sofistikeret sikkerhedsstruktur (failover server og virtualisering) i Milestones flagskib, XProtect Corporate, giver muligheder for at opbygge et system, der minimerer nedetid, så man slipper for ubehagelige overraskelser.

Business Intelligence – optimering af interne arbejdsprocesser
Her kan man se, hvad man kan få ud af at koble video sammen med fx et kasseapparat ved at tracke mistænkelige transaktioner. Eller hvilke muligheder det giver at knytte videodata med data fra et ERP-system. Det er løsninger, der er relevante for blandt andet banker, detailhandlen, logistikvirksomheder og havne.

Tilmelding her:
www.milestonesys.com/industrievent


Leverandører
Tilbage til toppen