SecurityWorldMarket

29-07-2010

It-kriminelle går efter danskernes dårlige samvittighed

Ny virus hævder at have fundet ulovligt dowloadet materiale som film, musik, spil på ens computer, og truer med fængsels- og bødestraffe, hvis man ikke betaler tusinder af kroner, oplyser ErhvervsBladet.
Det er It-sikkerhedsfirmaet F-Secure, der har identificeret virussen, som er en ny version af de såkaldte ”gidsel-vira”, der forsøger at afpresse forbrugere penge mod at frigive deres data. Den nye gidsel-virus udnytter det faktum, at mange danskere ulovligt henter og deler filer på internettet via fildelingstjenester og forsøger at tjene penge på den dårlige samvittighed.
Den nye virus henviser til myndigheden ICPP Foundation og afkræver godt 2.000 kroner for at slippe for fængsel eller endnu større bøder. Der findes dog ikke en ICPP Foundation og anti-pirat scanningen er fup og fidus, konkluderer F-Secure. Virussen angriber alle ulovligt downloadet materiale eller ej.

Kilde: ErhvervsBladet


Leverandører
Tilbage til toppen