SecurityWorldMarket

23-07-2013

Hurtig succes med building control

Vitani Building Control A/S har haft forrygende travlt siden etableringen den 1. november 2012. De eksisterende brugere af Priva Building Management har været meget positive overfor de nye muligheder, og en lang række eksisterende Nedap AEOS kunder er allerede i dialog omkring energistyring, energiovervågning og bygningsautomation.
En af de kunder der har valgt en energistyringsløsning fra Vitani Building Control A/S, er Assens Kommune. Assens Kommune ønskede en integration mellem varmestyringen og kommunens eksisterende Nedap AEOS, således at der til styringen af varmen kun var een brugerflade. Kravet var, at der skulle benyttes åbne standarder, og den af kommunen valgte VVS-installatør skulle være ansvarlig for installation og servicering af varmestyringen.

Assens Kommune ønskede konkret at styre varmen og brugsvandet på skolerne via det eksisterende adgangskontrolsystem, og med en integreret løsning mellem adgangskontrolsystemet og CTS-systemet, er det muligt at styre dette i samme brugerflade som de lokale brugere på skolerne allerede kender - nemlig adgangskontrolsystemet.

Løsningen blev påbegyndes tidligere i år og bleve leveret af Bøgskov VVS.


Leverandører
Tilbage til toppen