SecurityWorldMarket

20-01-2021

Ny rapport: Markedet for fysisk sikkerhed kommer sig hurtigt igen

Den nye rapport om markedet for videoovervågning, adgangskontrol og tyverialarmer inkluderer også perimetersikring.

Det globale marked for adgangskontrol, videoovervågning og indbrudsalarmer vil efter nedgangen i 2020 komme sig igen i løbet af 2021 med en vækst på tre procent. Indtil 2025 forventes der en årlig vækstrate på 6 procent, forudsiger det engelske markedsundersøgelsesfirma Memoori i en ny rapport.

I juni 2020 offentliggjorde Verdensbanken en prognose med et fald på 5,2 procent i verdens samlede BNP i 2020, og det er på denne baggrund, at Memoori offentliggør sin rapport "The Physical Security Business 2020 to 2025".

Memoori har udviklet to scenarier. Det første er, at markedet for fysisk sikkerhed vil vende tilbage til det normale i første kvartal af 2021, og at den globale massevaccination vil være gennemført i begyndelsen af 2022. Dog tror Memoori mest på scenario nummer to, nemlig at det vil vare til begyndelsen af 2022 for det globale marked at vende tilbage til en normalitet og yderligere seks måneder, før vaccinationerne er rullet ud globalt.

Nedgang på 7,5 procent i 2020
Rapporten anslår, at den samlede værdi af verdens produktion af fysiske sikkerhedsprodukter i 2020 var 31,7 mia. USD(i fabrikspriser), hvilket er et fald på mere end 7,5 procent i forhold til 2019. Salget faldt i de første tre kvartaler af 2020 som en følge af covid-19, som satte en stopper for væksten, der havde fundet sted elleve år i træk.

Baseret på Memoris andet scenario vil væksten komme sig igen i tredje kvartal 2021, og ved årets udgang vil den være vokset med næsten 3 procent. Men vækstraten varierer afhængigt af produktområde og geografi. Memoori forudsiger, at markedet vil nå over 42 milliarder USD ved udgangen af 2025 med en gennemsnitlig årlig vækstrate på 6 procent i løbet af de næste 5 år.

Den gennemsnitlige årlige værdi af fusioner og opkøb gennem de sidste 13 år er 6.717 millioner USD. I 2020 noterede Memoori sig 20 opkøb mod 26 i 2019. I 2020 var værdien af fusioner og opkøb 5.285 millioner USD, hvilket er en stigning i forhold til 2019, men stadig under gennemsnittet - så værdien af fusioner og opkøb viser i øjeblikket en nedadgående tendens.

Gode langsigtede udsigter
Rapporten siger, at Kina fortsætter med at øge sin markedsandel. Det kinesiske marked er vokset hurtigt takket være et nyt byggeboom og det statslige overvågningsprojekt "Sharp Eyes". Men meget lidt af dette enormt voksende marked er tilgængeligt for udenlandske producenter, og Memoori mener ikke, der vil ske nogen forandringer på dette område inden for en overskuelig fremtid og henviser blandt andet til spændingerne mellem USA og Kina.

Samlet set er Memooori ikke desto mindre overbevist om, at det fysiske sikkerhedsmarked er stabilt, og at der er positive udsigter for vækst både på mellemlang og lang sigt for det globale marked. Terrortrusler og kriminalitet driver markedet og vil sandsynligvis ikke falde, mens urbanisering og smart infrastruktur yderligere vil drive efterspørgslen efter flere og bedre sikkerhedssystemer.

Pandemiens indvirkning på branchen
Ifølge rapporten vil covid-19 tvinge leverandører til radikalt at overveje, hvordan de driver deres forretning, og ikke mindst når det kommer til at være modstandsdygtige over for eksterne påvirkninger. Samtidig mener Memoori, at der er lærdom at hente hvad angår at etablere en mere koordineret og elastisk "supply chain". Ifølge Memoori er videoovervågningsindustrien alt for afhængig af kinesiske Original Equipment Manufacturers (OEM’er) samt komponentproducenter. Da mange af disse fabrikker lukkede i de første to måneder af 2020, forårsagede det midlertidige problemer i forsyningskæden.

Pandemien har skabt efterspørgsel efter nye løsninger til at kontrollere spredningen af virusen. Produkter til fysisk sikkerhed er blevet brugt til implementering af regler om social afstand via eksisterende adgangskontrolsystemer og videosystemer med AI-drevet analyse.

Tjenesteficering kan være en redning
Når verden har overhalet covid-19, mener rapporten, at leverandører nøje skal undersøge kundernes krav og især de virksomheder, der har lidt alvorlig skade under pandemien.

Det vil være sværere for disse kunder at får råd til at investere, og derfor skal de overbevises om, at de vil få et afkast af deres investering. ACaaS (adgangskontrol som en tjeneste) og VSaaS (videoovervågning som en tjeneste) kan være eksempler på løsninger på dette problem, hævder Memoori og understreger, at skytjenester er inde i en stor og accelererende vækst.

Ny æra præget af AI og IoT
Software har altid været en vigtig faktor i udviklingen og væksten af fysisk sikkerhed. Memoori mener, at vi nu går ind i en ny æra inden for videoovervågningsindustrien, der er drevet af kunstig intelligens. AI-teknologi kan og vil massivt bidrage til at øge både ydelsen og værdien af videoovervågningsløsninger. Dog er sikkerhedssystemer ikke ensomme øer, og i mange tilfælde vil de i sidste ende være nødt til at blive koblet op på den bredere IoT, hvis al information skal konverteres til brugbare data,

Fodnote: For mere info eller for at bestille rapporten, klik her.


Leverandører
Tilbage til toppen