SecurityWorldMarket

17-05-2024

Nets og Klarna indgår partnerskab og udvider betalingspaletten

- Med Klarna som en del af viften af betalingsløsninger på vores platform vil det være til glæde for både forretninger og forbrugere, vurderer Henriette Dunkjær Andersen, der er ansvarlig for eCom i Nets i Danmark.

Betalingsløsningen fra Klarna integreres i e-handelsplatformen fra Nets på tværs af Norden. Ifølge Nets vil dette øge kundernes valgmuligheder, når de betaler på nettet, og dermed forbedre deres kundeoplevelse og konverteringsraten for forretningerne.

Nets, der er en del af Nexi koncernen, og Klarna, en AI-baseret globalt betalingsnetværk, der oprindeligt startede i Sverige, har indgået et partnerskab, der vil gøre Klarna’s betalingsmetoder tilgængelige for nordiske forretninger, der benytter Nets e-handelsløsning til online salg.

Som følge af partnerskabet bliver Klarna’s fleksible betalingsløsning nu integreret i Nets e-handelsplatform og dermed kunder, der benytter denne platform til at facilitere online handel i Danmark, Sverige og Norge. Dette vil yderligere bestyrke Nets position som førende på området, og sikre en mere gnidningsløs betalingsoplevelse for kunder, der ønsker at benytte muligheden for at betale nu, betale senere eller i rater.

- Det skal være bekvemt, fleksibelt og sikkert at betale, når man handler online. Vi ved af erfaring, at konverteringsraten for forretninger er meget afhængig af, hvordan nemt betalingsforløbet forløber, når varerne skal betales, og at man kan betale med de betalingsmidler, som man foretrækker. Med Klarna som en del af viften af betalingsløsninger på vores platform vil således være til glæde for både forretninger og forbrugere, vurderer Henriette Dunkjær Andersen, der er ansvarlig for eCom i Nets i Danmark.

- Klarna og Nets har begge været omdrejningspunkter for den hastige udvikling vi har set inden for nordisk nethandel de seneste årtier. Vi er meget begejstrede for partnerskabet med Nets, der er en central aktør i Norden på dette område, og som nu vil gøre vores betalingsløsning tilgængelig via deres betalingsplatform. Det er til glæde både os, Nets, forretningerne og i sidste ende også forbrugere, vurderer Björn Bryngelson, landechef for Klarna i Sverige.

Om Klarna

Klarna blev grundlagt i 2005 med det mål at gøre handel enklere med forbrugernes behov i centrum. Med mere end 150 millioner aktive kunder og 2,5 millioner daglige transaktioner revolutionerer Klarnas bærekraftige og AI-drevne betalings- og handelsløsninger måden folk handler og betaler på online og i butikker. Klarna tilbyder kortbetaling, faktura og delbetaling, og giver dermed kunderne muligheden til selv at bestemme hvornår og hvordan de ønsker at betale. Mere end 550 000 globale forhandlere bruger Klarna’s innovative teknologi og salgsløsninger for at drive vækst og loyalitet, herunder H&M, Saks, Sephora, Macy’s, Ikea, Expedia Group, Nike og Airbnb.



Leverandører
Tilbage til toppen