Det København-baserede selskab kunne i februar sidste år fejre 25 års jubilæum. I jubilæumsåret gjorde Milestone betydelige fremskridt med at gennemføre sin vækst-strategi, blandt andet indenfor sektorer som sundhedsvæsen og ”hospitality” – f.eks. hoteller, stadions og casinoer.
- Når vi reflekterer over Milestones bemærkelsesværdige rejse de seneste 25 år, fejrer vi ikke kun vores tidligere resultater, men ser også fremad. Udviklingen af kunstig intelligens og videoanalyse åbner uendelige muligheder for datadrevet videoteknologi – men også dilemmaer og et stort behov for regulering, siger Thomas Jensen, administrerende direktør for Milestone Systems.
Milestone har længe argumenteret for, at teknologi skal udvikles, sælges og bruges ansvarligt. I 2021 etablerede virksomheden et formelt program for Ansvarlig Teknologi. De principper vil guide udviklingen af Milestones produkter og tjenester i hele værdi-kæden.
- Teknologi skal tjene menneskeheden og ikke omvendt. Ansvarlig Teknologi er ikke bare et buzzword her hos Milestone - det er en afgørende del af vores målsætning og forretning at bidrage til, at vores software ikke kun er innovativ, men også anvendes ansvarligt. Det er afgørende for den tillid vi som borgere, myndigheder og virksomhe-der skal have til ny teknologi, siger Thomas Jensen.
Store vækstambitioner
Milestone har en ambitionen om yderligere vækst i omsætningen indenfor de nærmeste år.
- Vi er stolte af det vi har nået de sidste 25 år, men er endnu mere forveningsfulde i forhold til fremtiden. Når vi ser fremad, forventer vi et begivenhedsrigt og lovende 2024. Vi vil fortsætte Milestones vækstrejse med hensyn til omsætning, investeringer og rentabilitet. Vi forventer, at det kommende regnskabsår vil bringe mange muligheder, især inden for cloud- og videoanalyseområderne, siger Thomas Jensen.
Højdepunkter fra 2023 inkluderede lanceringen af XProtect Hospital Assist, en video-løsning, der giver sundhedspersonale mulighed for at monitorere flere patienter på afstand og reagere hurtigt på hændelser.
Milestone introducerede også en opdateret løsning til kasinoindustrien, en af de mest strengt regulerede brancher i verden, for at sikre compliance og hjælpe virksomheder med at levere enestående gæsteoplevelser.
Ved årets udgang tilføjede Milestone Camera to Cloud-funktioner til det cloud-baserede Milestone Kite, en enkel, sikker og skalerbar videoovervågning som en ser-vice (VSaaS). Tilføjelsen af Camera to Cloud betyder, at sikker databehandling, optagel-se og videolagring kan finde sted på kameraerne selv.
Højdepunkter i regnskabsåret 2023:
• Nettoomsætning: 1,69 milliarder DKK
• Resultat før skat: 109,9 millioner DKK
• Antal medarbejdere globalt: 1.294
• Lokationer: 25