SecurityWorldMarket

21-06-2021

Markedet for brand og detektering vil passere 62 mia. dollars inden 2028

Ifølge en undersøgelse foretaget af amerikanske Grand View Research forventes det globale marked for brandalarmer og detektering at nå 62,02 milliarder dollars i 2028 med en gennemsnitlig årlig vækstrate (CAGR) på 4,1 procent i løbet af prognoseperioden.

Rapportens forskning tyder på, at markedet har accelereret under Covid-19-pandemien, hvor erhvervslivet har skiftet til eksterne arbejdsmodeller. Efterspørgslen efter brandsikkerhed i hjemmet har oplevet en stigning, da ansatte har brugt - og stadig bruger - meget tid på at arbejde hjemmefra.

Den globale efterspørgsel oversteg 40 milliarder dollars i 2020 og vil ifølge analytikerne fra Grand View Research fortsætte med at vokse i løbet af de næste syv år. Mens pandemien har skabt lukrative muligheder for OEM'er (Original Equipment Manufacturers), er bevidstheden om sikring af aktiver i den kommercielle sektor samtidig steget.

I takt med, at erhvervslivets hjul er på vej i gang igen rundt om i verden, efterhånden som pandemien løsner sit greb, vil behovet for at sikre sig mod brand tilskynde bygningsejere til enten at udskifte gammelt sikkerhedsudstyr eller installere nyt.

Derudover antyder resultaterne, at fremskridt inden for brandsikringsprodukter med udnyttelse af de nyeste trådløse teknologier vil hjælpe OEM'ere med at følge med i en konkurrencedygtig rivalisering. Leverandørerne sigter mod at lancere nye produkter og udnytte mulighederne i nye markeder ved at udvikle lokale salgsnet.

OEM'ernes initiativer vil føre til markedsvækst i de kommende år. Ud over salg af nyt udstyr stiger også efterspørgslen efter erstatningsdele til eksisterende anlæg. Markedet for opdatering af ældre udstyr spås at bane vejen for nye forretningsmuligheder i løbet af de næste syv år. Erstatnings-scenariet vil sandsynligvis især blive markant i Europa og Nordamerika, hvor markedet har nået loftet med hensyn til vækst.

Blandt vigtige aktører, som Grand View Research-rapporten nævner, er Johnson Controls, Honeywell, Napco, Nittan, Siemens, Halma, United Technologies, Bosch og Eaton.



Leverandører
Tilbage til toppen