Alligevel florerer der en farlig misforståelse: at hardwaren og producentens navn er ensbetydende med kameraets sikkerhedsniveau. Det er langt fra sandheden. I stedet skal vi rette opmærksomheden mod et andet sted, nemlig i implementeringen. Derfor skal kameraerne fra virksomheders eller kommuners overordnede cyberstrategi. For hvis vi udelader det, åbner vi en dør for hackere.

Det moderne kamera er meget mere end bare et kamera

Ligesom resten af vores teknologiske infrastruktur har overvågningssystemerne gennemgået en fundamental, digital transformation de seneste år. I dag er de tilsluttet komplekse netværk, integreret med cloud-tjenester og tilgængelige via mobile platforme. Det gør dem intelligente, fleksible og langt mere effektive til at skabe tryghed ved korrekt anvendelse.

Men den tætte integration med internettet introducerer også en helt ny sårbarhed.

Derfor ligger der også en nøgleopgave i implementeringen af systemet. En uigennemtænkt og mangelfuld implementering kan gøre selv det mest sikre kamera til en sårbarhed. Først når optagelser, logins, cloud-adgang og administratorpaneler er konfigureret og beskyttet korrekt, opnår vi et system, der er reelt sikkert og pålideligt. Det traditionelle, lukkede CCTV-kamera eksisterer nemlig stort set ikke længere.

Vi skal rette blikket mod maskinrummet

Men heldigvis er der en løsning. Vi må derfor rette blikket mod det tekniske maskinrum.

Sikker overvågning kræver en række konkrete tiltag, som bør være standard ved enhver installation. Her er der tre centrale elementer at have for øje:

1. Netværkssegmentering: Overvågningskameraer bør aldrig ligge på det samme generelle netværk som virksomhedens computere eller gæsternes Wi-Fi. De skal isoleres på deres eget, lukkede netværk.

2. Stærk adgangskontrol: Multifaktor-godkendelse (MFA) bør være et krav for adgang til systemerne. Unikke, komplekse adgangskoder skal erstatte standardkoderne fra fabrikken, og der skal implementeres strengt rollebaseret adgang (RBAC).

3. Begrænset ekstern adgang: Direkte adgang fra det åbne internet skal minimeres og kun ske gennem sikre, krypterede VPN-forbindelser.

Et sikkerhedsbrud på overvågningsudstyr handler ikke kun om uautoriseret adgang til billedmateriale. Utilstrækkeligt sikret udstyr kan udgøre en sårbarhed i det samlede netværk, og i værste fald åbne døren for kompromittering af interne systemer, industriel spionage eller driftsforstyrrelse af kritisk infrastruktur. Det skaber utryghed frem for den beskyttelse, det er tiltænkt. Derfor er det afgørende at tage en række forholdsregler, inden udstyret installeres og tages i brug.

Nøglen til digital tryghed ligger i installationen

Der er dog ingen grund til at sprede unødig frygt eller gribe til panikløsninger. Men der er god grund til at udvise sund, digital rettidig omhu. Vi skal flytte vores mindset væk fra forestillingen om, at man blot sætter overvågning op uden at tage sine sikkerhedsforanstaltninger.

Vi skal i stedet betragte det som en livscyklus: fra den indledende kravsspecifikation og det kritiske indkøb, til den korrekte opsætning, den daglige drift, løbende overvågning og den konstante opdatering af software og firmware.

Danmark er et af de mest digitaliserede samfund i verden, og vi har alle forudsætninger for at løfte opgaven og sikre tryghed. Men det kræver, at vi retter opmærksomheden væk fra hardwaren og mod alt det, der sker bag linsen.