I takt med at digitale wallets, verificerbare legitimationsoplysninger, biometri, adgangsnøgler (passkeys) og decentraliseret identitet vinder frem, prioriterer organisationer interoperabilitet, privatlivsbeskyttelse, sikkerhed og gnidningsfrie identitetsoplevelser. Nye vækstmuligheder opstår inden for koordinering af digitale legitimationsoplysninger, genanvendelige legitimationsoplysninger, offlineverifikation og digital offentlig infrastruktur.

Digitale ID-løsninger er ved at blive et væsentligt lag i den digitale infrastruktur, som forbinder offentlige og private tjenester gennem pålidelige legitimationsoplysninger og verifikation. Ændringer i lovgivningen, bekymringer om svindel, digitale wallets og teknologisk innovation er med til at ændre udbredelsen og anvendelsen af løsningerne på tværs af regioner. For branchens førende aktører er det vigtigste at opbygge sikre, interoperable identitetsarkitekturer, der understøtter genanvendelige legitimationsoplysninger, privatlivsbeskyttelse og gnidningsfrie brugeroplevelser på tværs af forskellige økosystemer.

Strategiske drivkræfter, der former branchen for digitale identitetsløsninger

- Transformative megatrends: Digitalisering, platformisering, demografiske ændringer og tilpasninger af lovgivningen gør digital identitet til en grundlæggende del af infrastrukturen. Udbygningen af den digitale offentlige infrastruktur fremmer samtidig større interoperabilitet mellem offentlige og private identitetsøkosystemer, mens stigende svindel og skærpet myndighedskontrol øger sammensmeltningen af offentlige identitetsoplysninger, virksomhedsidentiteter og digitale wallets.

- Disruptive teknologier: AI, biometriske løsninger, decentraliseret identitet og digitale wallets ændrer den måde, hvorpå identiteter udstedes, verificeres, genanvendes og betragtes som pålidelige. Teknologierne understøtter mere dynamiske, interoperable og maskinverificerbare identitetsøkosystemer og skaber samtidig efterspørgsel efter modulære arkitekturer, der kan sammensættes af forskellige komponenter.

- Intensiveret konkurrence: Startups, cloudbaserede platforme og økosystembaserede forretningsmodeller øger konkurrencepresset inden for digital identitet. Differentieringen handler i stigende grad ikke blot om produktudbuddet, men også om brugervenlighed, interoperabilitet, hastighed, partnerskaber og evnen til at operere på tværs af offentlige og private tillidsdomæner.

Maria Selvam peger på flere årsager til, at efterspørgslen efter digitale identiteter netop nu accelererer. Eksempelvis moderniserer regeringer deres nationale ID-infrastruktur, introducerer digitale legitimationsoplysninger, implementerer mobile ID'er og udvikler digitale wallets. Omfattende initiativer inden for digital offentlig infrastruktur skaber grundlæggende identitetsfunktioner, som efterfølgende kan forbindes med bankvæsen, sundhedsvæsen, sociale ydelser, betalinger og andre tjenester.

Derudover får lovgivningsmæssige krav og krav om digital suverænitet stigende betydning. Det bliver også mere almindeligt at kombinere beskyttelse mod svindel med forbedringer af kundeoplevelsen. Ikke mindst udvider digitale wallets identitetens rolle, så den ikke længere er begrænset til en enkeltstående verifikation.

Teknologierne og udfordringerne

I takt med at økosystemerne for digital identitet vokser, skal leverandørerne både forholde sig til de teknologier, der muliggør nye identitetsmodeller, og de strukturelle udfordringer, som kan begrænse implementeringen.

Vigtige teknologier:

- Digitale wallets og verificerbare legitimationsoplysninger: Digitale wallets og verificerbare legitimationsoplysninger understøtter flytbare og genanvendelige identitetsmodeller. De skaber samtidig efterspørgsel efter funktioner til udstedelse, verifikation, samtykke, livscyklusstyring og interoperabilitet.

- Biometri og AI: Biometri understøtter fortsat digital identitetsverifikation med et højt sikkerhedsniveau, mens AI anvendes til identitetskontrol, afsløring af svindel, risikovurdering og optimering af brugeroplevelsen.

- Adgangsnøgler og adaptiv autentifikation: Adgangsnøgler (passkeys) og risikobaseret autentifikation understøtter adgang uden adgangskoder og med færre hindringer for brugeren, samtidig med at kontosikkerheden styrkes.

- Offlineverifikation og edge-verifikation: Offlinelegitimationsoplysninger, autentifikation direkte på enheden og kryptografisk verifikation bliver relevante i situationer, hvor en konstant netværksforbindelse ikke kan garanteres. Det gælder blandt andet rejser, mobilitet, beredskabstjenester og geografisk spredte miljøer.

- Privatlivsbeskyttende identitetsløsninger: Selektiv videregivelse af oplysninger, samtykkebaseret styring af digitale identiteter, dataminimering og brugeradministrerede legitimationsoplysninger får stigende betydning, efterhånden som organisationer skal imødekomme krav til privatlivsbeskyttelse og voksende forventninger om kontrol over personoplysninger.

- Forberedelse til postkvanteteknologi: Identitetsinfrastruktur med lang levetid kræver fokus på kryptografisk modstandsdygtighed. Frost Radar-undersøgelser fremhæver beredskab i forhold til postkvantekryptografi som et nyt vigtigt hensyn inden for identitets- og tillidsinfrastruktur.

Vigtige udfordringer:

- Interoperabilitet: Forskellige identitetsordninger, tekniske standarder, jurisdiktioner og tillidsrammer kan gøre det vanskeligt at udveksle identitetsoplysninger på tværs af platforme.

- Kompleks lovgivning: Regionale forskelle inden for privatlivsbeskyttelse, databeskyttelse, identitetssikkerhed, suverænitet og overholdelse af lovgivningen gør implementeringen mere kompleks for globale leverandører.

- Tillid og datastyring: Brugere og organisationer skal have tillid til, hvordan identitetsoplysninger indsamles, opbevares, deles og verificeres. Manglende tillid kan begrænse udbredelsen, selv hvor den tekniske infrastruktur er til rådighed.

- Begrænsninger i infrastrukturen: Begrænsede forbindelsesmuligheder, ældre systemer, ufuldstændige identitetsregistre og ujævnt udviklet digital infrastruktur kan hæmme implementeringen, især i udviklingsøkonomier.

- Investeringer i programmer: Omfattende identitetsprogrammer kræver investeringer i infrastruktur, cybersikkerhed, udstedelse af legitimationsoplysninger, integration, styring og løbende livscyklusstyring.

- Konkurrencesituationen: Det globale økosystem for digital identitet er fortsat præget af hård konkurrence med mere end 100 virksomheder, der hver især har en omsætning på over en million dollar. Frost & Sullivan fremhæver interoperabilitet, positionering i økosystemet, parathed til at opfylde lovgivningsmæssige krav og teknologiintegration som centrale konkurrenceparametre inden for digital identitet. Leverandører, der kan forbinde fragmenterede identitetsmiljøer, understøtte forskellige tillidsrammer og levere fleksible løsninger på tværs af offentlige og private områder, vil stå stærkere i konkurrencen, efterhånden som økosystemet udvikler sig.

De tre største vækstmuligheder i økosystemet for digital identitet

Ifølge Selvam og de analytikere, vedkommende samarbejder med hos Frost & Sullivan, skaber udviklingen af identitetsinfrastrukturen muligheder, der rækker ud over traditionel identitetsverifikation. Tre områder skiller sig særligt ud for leverandører, der ønsker at udvide deres rolle i økosystemet for digital identitet.

1. Digitale wallets og koordinering af legitimationsoplysninger

Digitale wallets skaber efterspørgsel efter infrastruktur, der kan håndtere udstedelse og opbevaring af legitimationsoplysninger, samtykke, verifikation, tillidsregistre og livscyklusstyring af digitale identiteter. Leverandører, der kan forbinde udstedere, indehavere og parter, som skal kunne stole på legitimationsoplysningerne, på tværs af forskellige identitetsordninger, kan få en rolle i et bredere koordinerende infrastrukturlag.

2. Genanvendelige legitimationsoplysninger ud over grundlæggende identifikation

Genanvendelige legitimationsoplysninger kan udbredes til uddannelse, erhvervsmæssige kvalifikationer, sundhedsvæsen, rejser, kontrol af berettigelse til ydelser og KYC (Know Your Customer). Det udvider anvendelsesmulighederne for identitetsleverandører og skaber samtidig nye modeller for udstedelse og verifikation af legitimationsoplysninger.

3. Digital identitet i det globale syd

Udbygningen af digital offentlig infrastruktur skaber efterspørgsel efter prisoverkommelige, modulære og robuste identitetsplatforme. Løsninger, der understøtter offlineverifikation, assisteret registrering, miljøer med begrænset netværksforbindelse, finansiel inklusion og integration med eksisterende offentlige og private systemer, kan imødekomme særlige behov i vækstøkonomier.

Den næste fase

Ifølge Frost & Sullivan bevæger digital identitet sig mod et mere sammenhængende økosystem, hvor digitale wallets, verificerbare legitimationsoplysninger, biometri, tillidsrammer og digitale platforme fungerer gnidningsfrit på tværs af organisations- og sektorgrænser.

Den næste fase vil ikke blot blive defineret af indførelsen af de enkelte teknologier, men af evnen til at forbinde dem i pålidelige og interoperable identitetsøkosystemer. For branchens førende aktører bliver det vigtigste at opbygge identitetsarkitekturer, der kan skaleres på tværs af økosystemer, tilpasses nye standarder og bevare tilliden, efterhånden som identitet bliver en stadig mere integreret del af digitale interaktioner.

For teknologileverandører skaber det en mulighed for at bevæge sig ud over enkeltstående identitetsfunktioner og blive en del af den infrastruktur, der muliggør genanvendelige, flytbare og pålidelige digitale legitimationsoplysninger.