SecurityWorldMarket

13-04-2022

Johnson Controls køber britisk brandsikringsvirksomhed

Amerikanske Johnson Controls køber Xcell Misting, der designer og installerer innovative brandsluknings- og detektionssystemer med speciale indenfor vandtågeteknologier.

- Vores kunder vil drage fordel af Xcells væld af erfaring inden for brandsikring med adgang til de nyeste brandslukningsteknologier. Xcell betjener forskellige sektorer, herunder fødevarer, datacentre, gasturbiner, bilfabrikker, boligområder og affaldshåndtering, siger Sarah Dixon, General Manager Fire Suppression UK and Ireland, Johnson Controls.

Med hovedkontor i Norfolk, Storbritannien, designer og implementerer Xcells ekspertteam af brandfolk, ingeniører og installatører brandsikringssystemer i hele Storbritannien, og yder support 24/7.

- Hos Xcell Misting er vi meget begejstrede for at slutte os til Johnson Controls med udsigten til at gøre vores vandtåge-løsninger til de mest benyttede i Storbritannien, kommenterer, Kevin Musk, Andy Cooke og Deborah Bingham, der ejer Xcell Misting Ltd.



Leverandører
Tilbage til toppen