Det er to højst aparte 'bygninger', som tømrerne har bygget inde i DBI's store testhal. Den ene bygning er kun 30 centimeter høj, men spreder sig over 4 x 4 meter. Den anden har samme grundflade, men måler 7,5 meter i højden.

Bygningerne er lavet for, at den danske virksomhed Fire Eater kan dokumentere egenskaberne af fire forskellige brandslukningsgasser, så de kan blive godkendt og komme på markedet i Mellemøsten og Asien.

For at blive godkendt skal virksomheden både dokumentere, at løsningen kan slukke forskellige typer brand effektivt, og at gassen bliver spredt på en måde, så også en brand i det alleryderste hjørne af rummet bliver kvalt.

I løbet af maj og juni har DBI og Fire Eater derfor udført ikke færre end 167 forsøg i DBI's store brandtesthal, fordelt på egentlige brandslukningstests og på såkaldte spredningstests.

Stresstester slukningsevne i alle hjørner

”De mærkelige kasser er lavet for at teste udbredelsen af gasserne både i højden og i det vandrette plan. Vi har stresstestet både detekteringen og slukningsevnen ved at starte en brand helt ude i yderkanterne af strukturerne, og DBI har logget alle forsøgsdata,” forklarer udviklingsingeniør Natacha Skovlund Thygesen, der er ansvarlig for regulatorisk arbejde og compliance hos Fire Eater.

Hun har været med til at designe forsøgsrækken og har tilbragt mange lange dage i testhallen bag DBI's kontorbygninger på Avedøre Holme. De mange forsøg og den lange testperiode skyldes, at fire forskellige sammensætninger af inerte brandslukningsgasser skulle testes mod fem slags brandkilder i forskellige vandrette og lodrette setups.

”Til brandslukningstesten har vi lavet bål med tre forskellige polymerer, med træ og med heptan. Og vi har virkelig tændt op i alle hjørner. Heldigvis er forsøgene gået som forventet, så nu har jeg bare en masse papirarbejde foran mig,” siger Natacha Skovlund Thygesen.

Udvider godkendt dækningsareal

Test-setuppet er designet med de amerikanske FM 5600 og UL 2127-standarder i tankerne, og repræsentanter for de to test- og certificeringsorganisationer – samt den australske CSIRO – har besøgt testopstillingerne undervejs for at se, at alting gik rigtigt for sig. Dertil kommer en række tests for at få recertificeret og udvidet de eksisterende godkendelser med fokus på at udvide dækningsareal og -højde.

”Hvis alt går vel, har vi de nye godkendelser på plads, inden der er gået et år, og så kan vi for alvor ekspandere på markederne i Mellemøsten, som ofte projekterer med disse standarder,” siger udviklingsingeniøren.

I gode hænder hos DBI

For Resistance to Fire Engineer Mads Møllgren fra DBI's brandtestafdeling er Fire Eater-casen et lidt atypisk eksempel på, hvad DBI's store testhal også kan bruges til.

”Normalt bygger vi 'bare' noget op, sætter ild til det og registrerer, hvordan det brænder. Men vi begynder at se flere af den type prøvninger, hvor vi tester forskellige løsningers evne til at slukke en brand, både i maritime og landbaserede kontekster,” siger han.

Fire Eater-forløbet har krævet, at testbetingelserne var ensartede og reproducerbare, og Mads Møllgren peger derfor på de fire store udsugningshætter oppe under loftet.

”Vi har et rimeligt potent udsugningsanlæg, der kan udskifte 100.000 kubikmeter luft i timen. Med et gennemsnit på fire tests om dagen har det været vigtigt, at luften hurtigt kunne udskiftes mellem testene –bl.a. for at sikre, at slukningsgasserne fra den forrige prøvning ikke ville få indflydelse på den efterfølgende,” siger Mads Møllgren.

Natacha Skovlund Thygesen er glad for, at DBI har kunnet levere et testforløb, der levede op til forventningerne.

”Vi har været i gode hænder her hos DBI, som har hjulpet os med at klemme 113 forsøg ind på to en halv uge, da der var allermest travlt. Det har til tider været stressende, men DBI har hjulpet os godt igennem, logget alle data og haft en røgdykker stående klar som ekstra sikkerhed,” siger Natacha Skovlund Thygesen.