SecurityWorldMarket

16-06-2026

Idura gør det færøske svar på MitID tilgængeligt for virksomheder

Niels Flensted-Jensen, CEO og medstifter af Idura.

Danske Idura gør det nu muligt for virksomheder at integrere Samleikin, det færøske svar på MitID, i deres egne løsninger. Færøerne bliver dermed det ottende marked i Iduras platform, hvor virksomheder kan bekræfte brugeres identitet og håndtere digitale underskrifter med én samlet integration.

Den danske teknologivirksomhed Idura udvider nu sin platform med Samleikin, Færøernes digitale login- og signaturløsning. Integrationen er en mindre, men naturlig udvidelse af Iduras eksisterende adgang til digitale ID-løsninger i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Holland, Belgien og Tyskland.

Med Samleikin i Iduras platform bliver det lettere for virksomheder at betjene brugere på Færøerne uden at bygge særskilte integrationer eller sætte sig ind i lokale tekniske protokoller fra bunden. Virksomheder kan i stedet tilføje Samleikin som en del af Iduras eksisterende integration, der også understøtter blandt andet MitID, svensk BankID, norsk BankID og Finnish Trust Network.

- Færøerne er et lille marked, men med en veletableret digital identitet i Samleikin. Med Samleikin i Idura gør vi det enklere for virksomheder at møde færøske brugere med den digitale identitet, de allerede kender og har tillid til, siger Niels Flensted-Jensen, CEO og medstifter af Idura.

Samleikin kan anvendes til sikker login, at bekræfte sin identitet og til digitale underskrifter af dokumenter.

Idura er certificeret MitID-broker og leverandør af digitale identitets- og signaturløsninger i Norden og flere europæiske markeder.


Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen