SecurityWorldMarket

27-08-2021

Disse regler gælder for bodycams

Hen over sommeren har der været medieomtale af kropsbårne kameraer - de såkaldte bodycams. Nu giver Datatilsynet et overblik over, hvilke forpligtelser og overvejelser man som dataansvarlig skal være opmærksom på ved brug af bodycams.

Hvis man optager billeder og lyd ved brug af kropsbårne kameraer (bodycams), er man ifølge Datatilsynet som udgangspunkt underlagt de almindelige databeskyttelsesretlige regler og principper.

Behandling af personoplysninger ved brug af kropsbårne kameraer (bodycams) kan derfor kun finde sted, hvis de grundlæggende behandlingsprincipper om bl.a. lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed, formålsbegrænsning samt opbevaringsbegrænsning er opfyldt.

Man kan læse mere om reglerne i en ny tekst, der blandt andet kommer ind på instrukser til medarbejdere, der bærer kropskameraer, iagttagelse af oplysningspligten og sletning af optagelserne.

Læs teksten om bodycams her.



Leverandører
Tilbage til toppen