SecurityWorldMarket

28-04-2026

Danske Idura styrker indsatsen i Finland

Kari Lehtimäki, Country Manager Finland for Idura.

Efter godkendelsen til Finlands strenge krav for digital identifikation, det finske Trust Network (FTN), styrker Idura (tidligere Criipto) nu sin tilstedeværelse i landet med ansættelsen af Kari Lehtimäki som Country Manager Finland.

Idura har udnævnt Kari Lehtimäki til Country Manager for Finland med virkning fra 1. april 2026. Han kommer til virksomheden med omfattende kommerciel erfaring fra det finske marked for digital identitet, autentifikation og trust service-markedet, der er opstået på baggrund af FTN.

Kari kommer fra Telia Finland, hvor han i et årti beskæftigede sig med salg og forretningsudvikling inden for virksomhedens trust services-forretning. Han spillede en central rolle i lanceringen af nye løsninger til digital identifikation på det finske marked, herunder for stærk autentifikation, og har solid erfaring med den kommercielle udvikling af digitale identitetsløsninger.

I sin nye rolle får Kari ansvar for at styrke kendskabet til Iduras løsninger og kompetencer i Finland samt for at fremme interoperabilitet og samarbejde på tværs af økosystemet omkring det finske Trust Network.

Højere krav til sikkerhed og kvalitet end Danmark

- Finland er et vigtigt marked for os, fordi landet har en moden tilgang til digital identifikation, og har højere krav til sikkerhed og kvalitet end Danmark. Med Kari får vi en stærk profil med dyb markedsindsigt og mange års erfaring fra det finske økosystem, siger Niels Flensted-Jensen, CEO i Idura.

Kari er uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og bringer en stærk kombination af kommercielt lederskab, markedsindsigt og praktisk erfaring fra det finske marked for trust services med sig.

Iduras løsninger, der er ejet af de norske bankers joint venture Stø (tidligere BankID BankAxept AS), er udviklet til at beskytte mod online svindel ved at gøre det nemt for digitale tjenester at indføre stærk identifikation. Firmaet har tidligere gået under navnet “Criipto”, som de ændrede til “Idura” sidste år. Virksomheden ejes i dag af de norske bankers joint venture Stø (tidligere BankID BankAxept AS). Idura tilbyder en omkostningseffektiv løsning til at bruge stærk digital identifikation i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Holland, Belgien og Tyskland.





Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen