SecurityWorldMarket

04-07-2023

Cristina Angela Gulisano genudpeget som direktør for Datatilsynet

Cristina Angela Gulisano søgte direktørstillingen og fik den - igen.

Justitsministeriet har ansat Datatilsynets nuværende direktør i en varig direktørstilling, efter at hendes åremålsansættelse udløber til august.

I maj slog Justitsministeriet stillingen som direktør for Datatilsynet op. Baggrunden var, at Datatilsynets nuværende direktør Cristina Angela Gulisanos åremålsansættelse udløber og ikke kan forlænges yderligere.

Cristina Angela Gulisano søgte stillingen og er nu blevet ansat som direktør for Datatilsynet igen.

- Jeg er rigtig glad for at have fået mandat til at fortsætte mit arbejde i Datatilsynet. Det er mit drømmejob - og selv om der er sket meget i mine første otte år som direktør, har vi stadig mange store opgaver foran os, som jeg glæder mig til at kaste mig over sammen med tilsynets dygtige medarbejdere og ledere, siger Cristina Angela Gulisano.

Datatilsynet er en uafhængig tilsynsmyndighed, som er organisatorisk placeret under Justitsministeriet.



Leverandører
Tilbage til toppen