SecurityWorldMarket

18-03-2016

Bosch satser på Internet of Things

Udfordringen er, at det kræver en enorm skalerbarhed. Vi tror, at dette er for stort for en enkelt virksomhed. Selv for os. Derfor er alliancer helt centrale i det, vi nu lancerer, siger Volkmar Denner, Chairman, Board of Management, Bosch.

Bosch tager kampen op med Amazon, Apple og Google og etablerer egen sky. Nyheden blev offentliggjort forleden på virksomhedens ConnectedWorld IoT-konference i Berlin.

Bosch har 60 procent af omsætningen i bilindustrien og ser den som et springbræt til de andre segmenter i det hurtigt voksende marked i skyen. Bosch er en af verdens største sensorproducenter.

De fleste mobiltelefoner har mange sensorer, som Bosch har produceret. Så de er godt dækket ind i den ende, og med skysatsingen giver de sensorerne noget at snakke med. Rigtig mange af deres produkter kan allerede kommunikere og defineres som «things». Med IoT Cloud kan de modtage al information, processere den og skabe merværdi, hvad enten det er til bilisten, senere den helt autonome bil, eller alt de andet, som de retter skysatsingen mod.

– Vi er de eneste i verden, som er aktive på alle tre niveauer i IoT. Både på sensorerne, på mellemvaren og i skyen. IoT har et enormt potentiale for at ændre eksisterende teknologi og forretningsmodeller. Udfordringen er, at det kræver en enorm skalerbarhed. Vi tror, at dette er for stort for en enkelt virksomhed. Selv for os. Derfor er alliancer helt centrale i det, vi nu lancerer, siger Volkmar Denner, Chairman, Board of Management,   og han understreger, at det allervigtigste er sikkerheden og beskyttelsen af private data.

Det ny selskab tilbyder alle de tre former, man ofte omtaler som skyen. Selskabet vil sælge infrastruktur, men ikke drifte den selv. Det overladers til en veletableret aktør i Tyskland. Det, selskabet selv skal gøre, er at levere selve softwareplatformen. På toppen af platformen vil Bosch sammen med partnere levere et stigende antal applikationer.

Bosch er en nykomling i skyen og vil nok udfordre de store giganter som Amazon, Microsoft, IBM, Google og andre, men de har ikke tænkt sig at konkurrere direkte med dem. Alligevel er det ingen tvivl om, at der vil blive konkurrence både på bilområdet og andre områder.

Sidste år lancerede Bosch sit eget app-baserede underholdningsanlæg med tilhørende app-butik til biler, i konkurrence med Apple og Google. Mange i bilindustrien frygter de amerikanske giganter og stoler mere på et selskab, de har samarbejdet med i måske hundrede år.

Men det er ikke bare Apple og Google, som vil have fat i dette marked. Mange bilproducenter som Volvo, Mercedes, BMW og andre har egne skyer, så bilerne kan «ringe hjem».

Det er vigtigt for at holde på kunderne. I tillæg ønsker telegiganter som Ericsson at drive skyen for bilproducenterne. Hvem, der lykkes bedst, er et åbent spørgsmål, men Bosch’ IoT Cloud er indrettet til mere end én branche, og det kan være et godt argument.

– Nogle af disse applikationer er dem, vi kalder sociale, hvor ting kan samarbejde til alles bedste. Vi arbejder for eksempel med en social form for parkeringsinformation. Biler, som kører i byer, kan bruge ultralyd og andre sensorer til at se ind mod vejkanten og identificere ledige parkeringspladser. Samtidig kan vi komplettere informationen med sensorer på fortovet. Den information sender de skyen. For os er det et datagrundlag, som vi kan benytte til at generere et realtime-kort til bilisterne over ledige parkeringspladser. På den måde bliver det meget enklere at blive af med bilen. Det sparer tid og ærgrelser, men lige så vigtig er miljøvirkningen. I mange byer udgøres op til 30 procent af trafikken af biler, som leder efter parkering. Med en enkel software i skyen kan vi både løse et miljøproblem og gøre livet lettere for bilisterne, siger Bosch-chef Volkmar Denner.


Tags

Leverandører
Tilbage til toppen