SecurityWorldMarket

10-10-2022

Assa Abloy køber tysk producent af samtaleanlæg til private hjem

Doorbird-serien består af opkoblede samtaleanlæg til én- og flerfamiliehuse.

Assa Abloy har købt Bird Home Automation GmbH ("DoorBird"), en tysk producent af opkoblede samtaleanlæg til én- og flerfamiliehuse, som styres via et panel eller smartphone.

Produkterne markedsføres under mærket Doorbird.

- DoorBird er en strategisk, teknologisk tilføjelse til Assa Abloy, der vil styrke vores tilbud med opkoblet dørtelefoni og give yderligere vækstmuligheder, siger Nico Delvaux, koncernchef for Assa Abloy.

Neil Vann, Executive Vice President for Assa Abloy og leder af koncernens EMEIA-division, supplerer, at opkøbet vil hjælpe med at accelerere væksten i Smart Home-segmentet og Assa Abloys fortsatte rejse som førende inden for hjemmesikkerhed.

- Doorbird har udviklet et succesfuldt og attraktivt produkt- og servicetilbud, som er meget værdsat på virksomhedens markeder. Jeg ser frem til at arbejde sammen med dem.

Doorbird blev grundlagt i 2014 og har cirka 110 ansatte. Hovedkvarteret ligger i Berlin. I 2021 udgjorde salget cirka 21 millioner euro med en stærk EBIT-margin.

Købet bidrager positivt til indtjeningen pr. aktie fra start.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen