Det forhøjede terrorberedskab i København trækker store veksler på hele politistyrkens ressourcer. Overarbejde, nedprioritering af andre opgaver, udlån af betjente fra andre kredse og så videre. Ingen er efterhånden i tvivl om, at politiet er presset, men spørgsmålet er, hvad der skal gøres. Politiforbundet mener, at der skal 1.500 nye betjente til. Et forståeligt ønske ifølge SikkerhedsBranchen, men om så der stod 1.500 unge mennesker og en tom politiskole klar, ville det stadig tage tre år at få dem gennem uddannelsen.

SikkerhedsBranchens holdning har været den samme gennem flere år, men den er nu mere aktuel end nogensinde.

- Vi mener, at vagtselskaberne kan skaffe mere politi på gaden. Politiet beskæftiger sig nemlig i dag med en lang række opgaver, der ikke kræver en uddannet politibetjent, men dog ikke kan udføres af ”hvem som helst.” Det er opgaver som arrestantkørsel, bemanding af ATK-biler og rutinemæssig paskontrol. De opgaver hører ikke til politiets kerneopgaver, men de kræver dog en vis erfaring og uddannelse inden for kriminalitetsforebyggelse og –bekæmpelse, og den har vagtselskaberne, siger direktør i SikkerhedsBranchen Kasper Skov-Mikkelsen.

- En vagt er billigere i drift end en politibetjent, og vagtvirksomhederne er mere effektive end politiet. Så ved at sætte vagter til at løse de ikke-politikrævende opgaver kan politiet frigøre en betydelig mængde ressourcer, der kan bruges på flere betjente til at løse politiets kerneopgaver. Faktisk mener SikkerhedsBranchen, at vi kan hjælpe politiet med at frigøre hele 1.000 betjente. Det er vi i øjeblikket i dialog med flere politikere om, siger Skov-Mikkelsen.