Kasper Skov-Mikkelsen siger:
Nye betjente skal først uddannes, og lige meget hvor mange ekstra politiskoler, der bygges, og hvor meget, der bliver pillet ved politiuddannelsen, så vil det tage adskillige år, før vi kommer i nærheden af at kunne udvide styrken tilstrækkeligt. Imens vokser presset på politiet, der har brug for en løsning nu og her. Den løsning har SikkerhedsBranchens medlemmer.

Politiet varetager i dag en række opgaver, der ikke kræver en bacheloruddannet politibetjent. Det kræver fx ikke en politibetjent at stå vagt ved et gernings- eller brandsted. Det kræver ikke to betjente at køre en arrestant til retten eller et voldsoffer til et krisecenter. Og helt ærligt – kræver det 40 betjente at holde ro og orden omkring stadion ved en større sportsbegivenhed, eller kunne det klares med 10 betjente med kommando over 30 professionelle og erfarne vagter?

SikkerhedsBranchen foreslog under forhandlingerne – og foreslår fortsat - at disse sekundære opgaver, der ikke kræver uddannede betjente, overlades til professionelle, rigspolitiautoriserede vagtselskaber. Det vil frigøre ressourcer i politiet til at løse flere rigtige politiopgaver som efterforskning af indbrud og organiseret kriminalitet. For mig er idéen helt indlysende. Vagtbranchen varetager allerede i dag opgaver med bevogtning, sikker transport mv. mange andre steder i samfundet. Det er vagter, der passer på vores folketingspolitikere, vores rigspolitis hovedkvarter og hele vores pengeforsyning. Derfor giver det heller ikke megen mening, når modstandere af forslaget afviser vagtbranchen ved at kalde opgaverne for "politiopgaver" eller "myndighedsopgaver."

Politiet har fået disse opgaver i tidernes morgen, men det betyder ikke nødvendigvis, at opgaverne kun kan løses af politiansatte. Erfaringer fra blandt andet Sverige og England viser da også, at vagtvirksomheder effektivt og sikkert løser disse typer af opgaver og samarbejder med politiet til glæde for både politiet, vagtvirksomheder og borgere. Det nye politiforlig stiller da også krav om opgaveglidninger internt i politiet, så civilt ansatte varetager flere opgaver. Det er en start, men vagtbranchen kan løfte opgaverne langt billigere og mere effektivt end politiet selv. Det er ikke en uvæsentlig pointe, når riget fattes penge, samtidig med at politiets opgaver kun bliver flere og større.

De danske vagtvirksomheder er mindst ligeså klar som deres engelske og svenske pendanter. Kvaliteten i vagtbranchen er vokset støt gennem de sidste mange år, og i dag er store dele af branchen ISO 9001-certificerede og lever op til en række krav om blandt andet kvalitetssikring og efteruddannelse. I vagtbranchen går man op i kvaliteten af den service, man yder, og i rollen som en tryghedsskabende foranstaltning hos kunderne. At få lov til at løfte disse opgaver og blive en mere formaliseret del af samfundets beredskab ville motivere vagterne til endnu bedre ydelser.

Jeg ved, at mange politiansatte er klar til at tage imod vores hjælp. De møder vagterne i centre og på banegårde, i nattelivet og til private arrangementer, og de ved, at vagterne hver dag er med til at sikre danskernes tryghed. Derfor spørger de mig også ofte, når jeg møder dem, om branchen ikke kan hjælpe med disse sekundære opgaver, der fylder så meget i deres dagligdag. De kan heller ikke selv se meningen i at bruge deres tid og uddannelsesbaggrund på at løse opgaver, som de ved, at vi er i stand til at levere. Jeg må altid svare dem det samme – der er ikke noget, vi hellere vil, end at hjælpe politiet. Vi er klar. Nu skal politikerne og politiledelsen også bare være det, slutter Kasper Skov-Mikkelsen.