SecurityWorldMarket

07-07-2016

Privathjemsområdet rykker

SikkerhedsBrfanchens fem år gamle Privathjemsudvalg mødtes i juni for at drøfte et nyt, spændende tiltag på privathjemsområdet. Privathjemsudvalget er en arbejdsgruppe på tværs af alle de stående udvalg, der skal øge opmærksomheden om sikring i private boliger. Det arbejde har de sidste år fokuseret på ønsket om at få krav til privathjemssikring i Bygningsreglementet, og derfor er det konkrete arbejde blevet udført af en mindre gruppe med repræsentanter for SikkerhedsBranchen, Forsikring & Pension og Det Kriminalpræventive Råd.

I juni kom en meget ventet rapport om den succesfulde hollandske mo-del, hvor både huse og hele boligområder certificeres og mærkes som indbrudssikre. I den anledning samledes Privathjemsudvalget for at diskutere muligheden for en lignende model i Danmark. Gruppens ønske var at undersøge markedsin-teressen for en dansk mærknings-ordning og at en eventuel ordning skal være lettilgængelig og brugbar for både den sikringsprofessionelle, der skal udstede mærket, og for slutbrugeren.

De ønsker har SikkerhedsBranchens sekretariat taget med i den videre dialog med Forsikring & Pension og Det Kriminal-præventive Råd. Derfor arbejdes der nu på spørgsmålene til markedsundersøgelsen og de modeller, man kan forestille sig for en dansk mærkningsordning. AIA rettelsesblad og ny kravspecifikation Forsikring & Pension har offentliggjort et nyt rettelsesblad til AIA-kataloget. Rettelsesbladet retter en række fejl og hyppige misforståelser i det oprindelige katalog. Rettelsesbladet kan ses på Forsikring & Pensions hjemmesider. AIA-kravspecifikationen er også blevet opdateret. Rettelserne er små, men de kan have stor betydning. Alle rettelserne er i pkt. 50 om krav til virksomhedens dokumentation. Se den nye kravspecifikation her.

Kilde: SikkerhedsBranchen


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen