SecurityWorldMarket

18-12-2016

Telia Norge først i Norden med ny telestandard

Telia Norge har i løbet af kort tid udviklet sin egen NB IoT platform, som vil blive brugt i alle Telias markeder. Foto: Telia.

Telia i Norge har lanceret sin egenudviklede platform for det, der kaldes NB IoT – Narrowband Internet of Things. Det er en ny global kommunikationsstandard, som teleorganisationen 3GGP står bag. Den skal sørge for, at alle mulige ting kan kommunikere med telenettet.

– Dette vil tilrettelægge en nye runde med ny industriel innovation og nye forretningsmodeller, og det er et meget vigtigt skridt i retning af at digitalisere samfundet omkring os, tror Telia Norge-chef Abraham Foss.

Med lanceringen af nettet og præsentationen af to pilotbrugere er Telia Norge først i Norden med NB IoT. Den ene pilotbruger, 7Sense, har lanceret verdens første løsning for landbruget. De monterer en enhed, som kommunikerer med NB IoT på vandspredere i landbruget og gør dem smarte. Det reducerer vandsvind, øger indtjeningen og giver en bedre kontrol og fleksibilitet i driften. 7Sense har patentsøgt systemet, som de forventer sig meget af.

IoT over telenettet er ikke noget nyt. Men NB IoT er noget helt nyt. For det første bruger det sit eget smalle bånd, som reserveres i operatørens frekvenser. I starten vil Telia benytte en lille bid af 900 MHz-båndet, men vil flytte dette til 800 MHz. Hver basestation kan håndtere mere end 100.000 enheder.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen