SecurityWorldMarket

26-03-2016

Sikkerhed og effektiv drift i Londons metro

Det kræver en velfungerende infrastruktur at holde Europas største metrosystem i gang. Nu skal monteringen af en række termiske kameraer fra den tyske overvågningsproducent Mobotix hjælpe til med at sikre vigtige depoter i Londons undergrund – og på den måde bidrage til øget sikkerhed og effektiv drift.

Over 4,2 millioner mennesker benytter hver eneste dag Londons metrosystem, London Underground. Og selv om det sjældent er synligt for de rejsende, arbejder tusinder af ansatte hver nat hårdt for at vedligeholde og opgradere signaler, spor og afgørende infrastruktur, således at de stadig stigende krav til metronetværket bliver opfyldt.

Hemisfærisk teknologi giver maksimal synlighed
Det kræver innovative løsninger at beskytte og overvåge depoterne i undergrunden. Der skal både tages højde for begrænsningerne i forhold til placering, samt at behovet for overvågning døgnet rundt skal imødekommes, så personalet hele tiden har oversigt over, hvem der færdes i depoterne, og hvilket udstyr der fjernes.

Da London Underground skulle finde den rette overvågningsløsning, var det derfor vigtige parametre, man skulle tage højde for. Helst ville man undgå PTZ-kameraer (Pan/Tilt/Zoom) og eksterne kamerahuse, og man ønskede at bruge så få kameraer som muligt for at få en bedre driftssikkerhed – uden at gå på kompromis med overvågningen af alle afkroge hele døgnet.

Med dette i tankerne foreslog systemspecialisten Vicom, som har adskillige projekter inden for netop jernbanesektoren på CV’et, en løsning, som benytter Mobotix' termiske og hemisfæriske kameraer, og som ved hjælp af avanceret analytisk udstyr giver lokal adgang til afsides liggende kameraer.

Takket være Mobotix’ decentraliserede koncepter og dobbeltlinsekameraer kan antallet af kameraer reduceres med andre løsninger og samtidig gøre det muligt at holde øje med al adgang til depoterne dag og nat – uden behov for ekstern perimeterbelysning. Kun seks kameraer skulle det til for at overvåge hele området, og i løbet af kun 12 uger – inklusive en omfattende testperiode og godkendelse – var systemet i drift.

Mobotix systemet har desuden integreret alarmsystem, IP-adgangskontrolsystem og et højttalersystem, som fjernovervåges af alarmselskabet NSI Gold Alarm Receiving Center (ARC) 365 dage om året.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen