Omfattende svigt i IT-systemer er et af de værste skrækscenarier for mange virk-somhedsledere. Sorte skærme kan lamme alt, fra netbutikker til storbanker, og koste masser af indtjening. Hertil kommer tabte data, som ganske vist ofte kan genskabes - men ikke uden besvær og omkostninger.
Dermed er det næppe forkert at påstå, at i vidensamfundet er serverrummet mange virksomheders reelle pengeskab - hvilket hurtigt leder til spørgsmålet, om virksomhederne så passer godt nok på værdierne.
Spørger man inspektør Hanne Simonsen og sikringsrådgiver Rune Hernø fra DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut er svaret, at det gør de langt fra altid. Mange virksomheder befinder sig uden at vide det i en sikringsmæssig risikogruppe.
Brand er den største og ofte altødelæggende trussel mod et serverrum.
- Derfor er et automatisk rumslukningssystem (ARS) en god idé. Det skal i givet fald udføres efter kravene for områder med høj værdikoncentration i brandteknisk forskrift 253, siger Hanne Simonsen.
Det betyder blandt andet, at serverrummet skal være tæt, så ARS-anlægget kan holde iltkoncentrationen tilpas lav i mindst 15 minutter. Desuden skal rummet være forsynet med et aflastningsspjæld, fordi udløsning af anlægget medfører en betydelig trykstigning i rummet.
Hertil kommer omfattende krav til detektorer, alarmgivere, styresystemer og hele den mekaniske del med trykflasker, rørsystem og dyser.
En helt overflødig risiko, mange virksomheder påfører sig selv, er manglende oprydning i serverrum med ARS-anlæg.
Måske er papirkurven ikke tømt, måske flyder det med tomme vandflasker, måske er der ikke gjort rent under edb-gulvet, måske har teknikerne efterladt kabelafklip i hjørnerne.
- Umiddelbart lyder det måske ikke særlig risikabelt. Men når ARS-anlægget bliver udløst, enten ved en brand eller en afprøvning, opstår der så store luftstrømme, at noget af skidtet uvægerligt havner inde i computerrack'ene. Der er mange eksempler på, at det har ført til kortslutning eller andre problemer, siger Hanne Simonsen.
Ofte kan der være tale om, at virksomhedens serverrum er indrettet for 10-15-20 år siden. Uden at virksomheden i mellemtiden har taget højde for, at værdien af virksomhedens data og systemer er blevet langt større.
- Tidligere blev serverrummet fx ofte placeret i kælderen. Men hvad så hvis de kraftige regnskyl, vi oplever i dag, får kloakvandet til at stige op? Og hvor ender slukningsvandet, hvis der er brand i bygningen. I dag siger vi, at et serverrum bør placeres, så risikoen for oversvømmelse eller opstigende vand er minimal eller helt væk, siger Rune Hernø.
Hertil kommer en lang række risici som fx strømsvigt, fejl på kølesystemet, sprængte varmerør, indbrud m.v.
- Udgangspunktet for sikring af serverrum bør derfor være en risikoanalyse, hvor det gælder om at afdække, hvad der eventuelt kan ske, sandsynligheden for, at det sker, og konsekvenserne, hvis det sker. Risikoanalysen er en selvfølge ved etablering af nye serverrum, men for mange virksomheder ville det være en god idé også at se nærmere på eksisterende serverrum, siger Rune Hernø.