SecurityWorldMarket

24-06-2020

Seks sikkerhedsaspekter erhvervslivet bør overveje efter krisen

- Pandemien har indledt en ny æra af cybersikkerhed, mener it sikkerhedseksperter fra TCS.

It-sikkerhedseksperter fra Tata Consultancy Services (TCS) opregner seks ting, som virksomheder bør huske på, når pandemien er forbi.

Efter krisen vil en del virksomheder skulle evaluere og håndtere både brugerrettigheder og cybersikkerhed. Det vil være af stor betydning at kunne styre og støtte dem, der arbejder hjemmefra. Og for de medarbejdere, der vender tilbage til kontoret efter at have arbejdet hjemme, skal IT have et strengt system på plads for at sikre, at tilbagevendende medarbejderes computere igen kan kobles til virksomhedens netværk.

Det andet råd er, at virksomhederne skal genoprette deres sikkerhedssystemer for at sikre, at alt fungerer. Både fysiske og digitale systemer skal genstartes for at kontrollere, om der er sikkerhedsmangler. System- og dataadgangsrettigheder, der tildeles under pandemien for at muliggøre fjernarbejde, skal revideres for at afgøre, om de skal tilbagekaldes eller ajourføres. It-systemer skal analyseres for at opdage sikkerhedssvagheder eller falske identiteter. Årsagen er, at cyberkriminelle kan have fundet måder at få adgang til ellers hærdede systemer.

Desuden skal it-afdelingerne forstå de nye sikkerhedstrusler, der er opstået under coronakrisen. For eksempel skal sikkerhedseksperter gennemgå de digitale systemer for kritiske forretningsfunktioner og sikre, at de kan modstå cyberangreb under en nedlukning. De skal evaluere kritiske forsyningskæder, herunder digitale forsyningskæder, for at sikre kontinuitet under en eventuel fremtidig sundhedskrise.

For det fjerde mener it-eksperter, at virksomhedernes it-sikkerhedsarkitekturer bør genprøves. Dette omfatter adgangsmekanismer, behov for understøttelse af fjernadgang i stor skala og funktions-/risikobaseret sikkerhedsgodkendelse. Politikker for fjernadgang og for at tage sin egen enhed med (BYOD) skal opdateres. Politikkerne bør omfatte cybersikkerhedsvurderinger.

Endelig skal virksomhederne udrulle avancerede teknologier såsom trusselsdetektering og responsfunktioner. Disse skal omfatte avancerede funktioner, der understøttes af næste generations teknologier som big data, kunstig intelligens og maskinlæring. De er nødvendige for at opdage og reagere på skadelig adfærd ved maskinhastighed, uden menneskelig indgriben. Desuden vil mange virksomheder begynde at undersøge og evaluere forsikring mod økonomisk tab som følge af cyberangreb, der finder sted i løbet af et pandemi-scenario.



Leverandører
Tilbage til toppen