SecurityWorldMarket

10-02-2017

Securitas fik større vækst end ventet

Alf Göransson, koncernchef Securitas

Securitas leverede en noget større vækst end ventet i fjerde kvartal sidste år. Driften og bundlinjen haltede dog lidt efter forventningerne. Det skriver Børsen.

Securitas leverede en organisk vækst på 5,0 pct. i oktober, november og december sidste år, mens analytikerne havde sat næsen op efter en vækst på 3,5 pct. ifølge estimater indsamlet af SME Direkt.

På vækstfronten bidrog både det europæiske og det nordamerikanske marked positivt med en vækst på henholdsvis 2 pct. og 6 pct. mod ventet 0 pct. og 5 pct. blandt analytikerne.

Det gav en omsætning på 23.715 mio. svenske kr. mod ventet 23.205 mio. svenske kr. blandt analytikerne. Driftsresultatet (EBITA) skuffede til gengæld en smule ved at lande på 1241 mio. svenske kr., mens analytikerne havde regnet med 1301 mio. svenske kr. på den post, skriver Børsen.

På de nedre linjer i regnskabet sikrede Securitas sig et overskud før skat på 1002 mio. svenske kr. mod ventet 1126 mio. svenske kr. blandt analytikerne.

Securitas-aktien falder med 0,5 pct. til 138,30 svenske kr. efter regnskabet. Inden rapporteringen lå aktien lidt højere for dagen, og umiddelbart efter rapporteringen steg aktien yderligere og var over 2 pct. oppe, inden den vendte rundt og gik i rødt.

En del af forklaringen på den bevægelse kan være, at Securitas' topchef, Alf Göransson, i regnskabet løfter sløret for, at det svenske selskab ikke venter, at den flotte vækst på det europæiske marked vil fortsætte i de kommende kvartaler.

Kilde: Børsen


Tags

Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen