SecurityWorldMarket

10-10-2014

Premiere på dansk dørcontroller

Tech Solutions præsenterer på Sectech i København nyheden TechPoint IP-dørcontroller. Der er tale om en omkostningseffektiv, ikke-proprietær og fuldt skalerbar adgangskontrol for enhver type og størrelse af virksomhed eller organisation.

Iflg. direktør Lars Juul-Olsen fra danske Tech Solutions er der tale om verdens første IP-dørcontroller med mange tilslutningsmuligheder for markedsledende RFID-læsere, åbne protokoller (OSDP – ONVIF), 2-dørs styring med flere læsere pr. dør, skrivning af adgangsrettigheder på RFID-kort m.v.

- TechSolutions nye TechPoint er en åben, innovativ IP-dørcontroller med indbygget web-baseret software, der frit kan skaleres til enhver type og størrelse af virksomhed eller organisation. Brugen af åbne protokoller sikrer, at man kan drage fordel af intelligent integration med en bred vifte af sikkerhedsprodukter fra markedsledende leverandører, oplyser Lars Juul-Olsen..

Man kan også frit vælge RFID-læsere - kablede eller trådløse samt med eller uden tastatur og display - og ikke mindst et design, der passer til arkitekturen, siger Lars Juul-Olsen.

Ubegrænsede udvidelsesmuligheder og stor kapacitet
TechPoint kan fx fungere som en intelligent Aperio access controller i op til 30 trådløst betjente døre og samtidig være en 2-dørs controller med tilsluttede kortlæsere.

TechPoint har egen SQL database med plads til mere end 500.000 adgangskort og mere end 1.000.000 hændelser.

- Som den eneste dørcontroller på markedet kan TechPoint også fungere som en opdateringsenhed for Aperio offline. Adgangsrettigheder skrives på RFID-kortet og Aperio låsen foretager adgangsbeslutningen. Dette samtidig med at TechPoint styrer de tilsluttede døre og de trådløse låse, siger Lars Juul-Olsen.

TechPoint migrerer adgangskontrol til det digitale miljø og giver dig dermed en række væsentlige fordele, bl.a. lavere installationsomkostninger samt nemmere konfiguration og styring. TechPoint understøtter Power over Ethernet (PoE), som reducerer behovet for separate strømkabler og giver fleksible installationer.

Produktet åbner op for integration med en bred vifte af sikkerhedsprodukter såsom indbrudsalarm, videoovervågning osv.

TechPoint præsenteres på Sectech i København, 12.-13. november.



Leverandører
Tilbage til toppen