SecurityWorldMarket

21-06-2012

Patienthåndsæt vinder pris

Selvom patienten har svært ved at se eller ryster på hånden, er det ikke noget problem at trykke på den store, røde kaldeknap på Ascoms nye pateienthåndsæt. Lige som alle de andre funktioner lyser kaldeknappen hele tiden, så patienterne kan se den i mørke. Når der trykkes på knappen, bliver lyset kraftigere, så patienten er sikker på, at tilkaldet er registreret. Håndsættet har vundet prisen Reddot Design Award 2012.
Ascoms teleCARE patienthåndtsæt er brugervenlige og kommer i et robust og ergonomisk design. De fire håndsæt giver patienterne mulighed for tilkald af og samtale med personale, styring af sengelampe og belysning, integreret lygte, nedblænding af persienner, styring af radio/tv, tilslutning af headset, brug af kaldesystem og meget mere.

Alle håndsæt er lette, kompakte, vandtætte og kan desinficeres. Sikkerhedskontakten, som forbinder hvert håndsæt til et switch-modul, udløses automatisk ved træk i håndsættes kabel.

Plejepersonalet kan efter modtagelse af et kald vælge at åbne for en samtale med patienten. Denne funktion sparer personalet skridt, idet de hurtigt kan få afklaret hvad kaldet skyldes og evt. tage medicin eller et glas vand med på vejen.

For at være på forkant med efterspørgslen på produkter inden for sundhedssektoren er Ascoms teleCARE patienthåndsæt som de første på markedet nu udstyret med integreret RFID tag. Dette letter arbejdet for personalet, herunder lagerstyring af håndsæt og desinficeringsprocedurer.





Leverandører
Tilbage til toppen