SecurityWorldMarket

09-06-2016

Ny webportal gør det nemmere at administrere brandsikringsanlæg

Med den nye webportal ’Mit DBI’ får anlægsejere og brandmyndigheder nu fuldt overblik over alle brandsikringsanlæg under DBI-inspektion. Den nye webportal er en gratis service til DBI’s inspektionskunder og retter sig mod alle brandsikringsanlæg, som DBI løbende gennemfører inspektion af.

Som DBI-kunde kan man fremover logge ind på ’Mit DBI’ og se en liste med alle sine anlæg. Ved hjælp af grønne, gule eller røde smileys ser man, hvilke anlæg der er fejl i og får samtidig en graduering af, hvor alvorlig fejlen er. Når en fejl er udbedret, kræver det blot et par klik at ændre smiley’en, hvorefter den aktuelle status fremgår med det samme.

DBI’s nye webportal vil også være et nyttigt værktøj for beredskaberne, som nu langt nemmere vil kunne følge med i anlæggenes status og f.eks. koncentrere sig om de fejlbehæftede anlæg.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen