SecurityWorldMarket

04-12-2018

Markedet for sikkerhedselektronik har en global omsætning på 31 milliarder dollar

Flere og flere har forstået værdien af cybersikkerhed i løbet af 2018.

Analyseinstituttet Memoori har udgivet en ny rapport om adgangskontrol, indbrudsalarmer og videoovervågning 2018-2023 og beskæftiger sig med alle de faktorer, der påvirker sikkerhedsbranchens fremtid.
Rapporten indeholder meget interessante oplysninger til dem, der ønsker at vide, hvordan det globale marked ser ud, og hvad der driver det.

Den samlede verdensproduktion af fysisk sikkerhed i 2018 er omkring 31,55 milliarder dollars (fabrikspriser), og markedet forventes at nå 44,25 milliarder i 2023. Det svarer til en årlig vækst på 7,2 procent i løbet af de næste fem år.

Kina tegner sig for omkring 31 procent og er det største marked for fysiske sikkerhedsprodukter. Landet har øget sin andel med næsten 50 procent i løbet af de sidste syv år.

- Produkter inden for videoovervågning har været mest bidragydendeende her. Der har været en hurtig vækst som en følge af byggeboom og safe city projects i den offentlige sektor, siger James McHale, CEO, Memoori.

Kun en smule af dette store, voksende marked er kommet vestlige producenter til gode, da det ikke er lykkedes dem at skabe nogen solid forretningsbase i Kina.

- I stedet har hver af de to kinesiske producenter, Hikvision og Dahua, et salg på over 5 milliarder dollars, og de er så store, at de kan sænke priserne ned til et niveau, som de fleste vestlige producenter ikke kan konkurrere med, siger James McHale.

14 virksomheder tegner sig for 57 procent

Rapporten viser, at der nu er 14 virksomheder med et salg på mere end en milliard dollars inden for fysisk sikkerhed (vi kalder dem Gruppe A-virksomheder '), og deres samlede salg i 2018 ligger på ca. 18 milliarder dollars.

Hikvision, Dahua og Axis fører an i denne gruppe, og fusionen af Thales og Gemalto har resulteret i et nyt, megastort selskab inden for id-håndtering og biometri. Nettoeffekten er, at Gruppen A har øget sin omsætning kraftigt, og det gennemsnitlige salg er nu på over 1,2 mia. dollars. Tilsammen tegner de sig for 57 procent af det fysiske sikkerhedsmarked.

Begrænsninger hæmmer væksten inden for adgangskontrol

Adgangskontrol er stadig meget mindre end videoovervågning, ligesom der er mindre konkurrence på området, men konsolidering skaber et mere konkurrencepræget miljø, og dermed kommer der tiltro til at tage det næste skridt og acceptere den udfordring det er at omfavne en ny teknologi, som vil give bedre resultater.

- Men hvis producenterne foretrækker at fortsætte med at være indskrænkede og proprietære, så giver det ingen gode udsigter til fortsat vækst, da traditionelle proprietære systemer indebærer begrænsede valg for kunderne og færre muligheder for integration og skalerbarhed, siger James McHale.

Cybersikkerhed er slået igennem

2018 blev året, hvor alle spillere i den fysiske sikkerhedsbranche endelig indså, at cybersikkerhedsrisici kunne forårsage stor skade. Ejere og ejendomsansvarlige - især dem med store ejendomme – er nødt til at vide, at producenter og installatører fuldt ud forstår, hvad der kræves for at reducere sårbarheden og sørge for, at det bliver brugt på deres udstyr og systemer.

Opkøb for over 7 milliarder dollars

Rapporten viser også, at fusioner og opkøb inden for fysisk sikkerhed udgjorde 7330 millioner EUR (en stigning på 16 procent i forhold til 2017), hvilket ser ud som begyndelsen på en ny vækstbølge. Branchens struktur er stadig meget fragmenteret med hundredvis af små virksomheder, som får stadig vanskeligere konkurrancebetingelser, og det lader til, at den generelle tendens - med flere fusioner og store opkøb - bliver uundgåelig i løbet af de næste fem år. Det vil dog ske med en beskeden vækst.

Den gennemsnitlige størrelse af opkøbene steg fra 100 millioner dollars i 2010 til 150 millioner dollars i 2015. I år er gennemsnittet omkring 160 millioner dollars (korrigeret for Gemalto-fusionen).

Teknisk drevne erhvervelser

Antallet af opkøb i størrelsesordenen 50-150 millioner dollars er steget, og mangfoldigheden af produkttyper er også steget. En fjerdedel af erhvervelserne i år har været internationale. I løbet af de sidste fem år har hovedårsagen til opkøbene været geografisk ekspansion, men i år har køb af teknologi været den mest almindelige årsag. 62 procent af opkøbene var køb af amerikanske virksomheder, og de fleste af disse forretninger var indenlandske.

Fodnote:Rapporten ”The Physical Security Business 2018 to 2023; Access Control, Intruder Alarm & Video Surveillance” præsenterer vigtige konklusioner baseret på fakta og viser, hvad der former sikkerhedsbranchen. Rapporten, der leveres som en PDF, er på 329 sider med 43 diagrammer og tabeller og koster kun 1.750 dollar (én brugerlicens).

For information og bestilling, gå til www.armedia.se


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen