SecurityWorldMarket

01-06-2013

Kvalitetsinspektion og klassifikation baseret på både 3D og farve

SICKs visionkamera ColorRanger E måler simultant objekters farvesammensætning, kontrastforhold og 3D-udformning. ColorRanger E erstatter behovet for at anvende flere forskellige kameraer til løsning af samme opgave og minimerer derved den totale omkostning og løsningens kompleksitet.
Kameraer indgår som en central komponent hos producenter af maskiner og visionintegratorer over hele verden. Med ColorRanger, der leverer en RGB opløsning på 3072 pixels per kanal, bliver det nu muligt at kontrollere og klassificeres objekters farve i høj opløsning samtidig med at kameraet udfører en række andre kontrolopgaver

SICKs mulitiscan teknologi gør det muligt at kombinere fordele ved 2D og 3D billeder i ét kamera. Kameraet har indbygget målekomponenter til henholdsvis, 3D, RGB, gråtone og kontrast. Komponenterne kan kombineres så man for eksempel har to 3D-komponenter til kontrol af om en indpakning er lukket korrekt, samtidig med at flere kontrastkomponenter måler genskin og kontrastforhold for separate bølgelængder. Ved mulitiscan oprettes de målekomponenter, der er optimale for den enkelte applikation i softwaren. Derefter får hver enkelt målekomponent tildelt et dedikeret område af billedsensoren således, at kameraet kan levere alle data simultant. Hver enkelt komponent kan konfigureres separat inklusiv blænde, lukketider, gain og thresholds for derved at kunne levere optimal billedkvalitet.

Multiscan konfiguration er defineret i en læsbar XML-fil, hvor alle de ønskede målekomponenter er indføjet. Når filen oploades konfigurerer Ranger-kameraet sig selv og dedikerer et område af sensoren til hver enkelt målekomponent der er i listen. Derefter er kameraet klar til drift.


Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen