SecurityWorldMarket

21-01-2007

IntelliSence Detektorer - nyt detektorprogram fra ADI-Alarmsystem

IntelliSence IS215-T PIR detektor

Kombinationsdetektorer, glasbrudsdetektorer, kæledyrsimmune rumdetektorer m.m. Detektorer med imponerende testresultater.

Millioner af IntelliSense detektorer er installeret overalt i verden - og de fungerer upåklageligt. Dette skyldes i høj grad de imponerende testfaciliteter, fabrikken har investeret i. Laboratoriet tester op mod de strengeste og mest krævende standarder i verden. Hvert år knuses ruder i tusindvis i det avancerede laboratorium - dette sker for at simulere reelle indbrud.
Desuden udsættes glasbrudsmikrofonerne for et utal af signaler, der er kendt for at kunne udløse fejlalarmer på tidligere generationer af akustiske glasbrudsdetektorer. Vore kæledyrsimmune rumdetektorer (PET immune) udsættes for såvel levende dyr som sofistikerede robotter, der simulerer kæledyr.

Kombinationsdetektorer - det bedste af begge verdener
Igennem mere end 20 år har serien af DUAL TEC detektorer været særdeles pålidelige og populære. Kombinationen af mikrobølge- og PIR-detektion rummer det bedste af begge verdener - suveræn detektion og et minimalt antal fejlalarmer. IntelliSense tilbyder et bredt udvalg af DUAL TEC detektorer - herunder versioner, der tillader kæledyr på op til 40 kg.

Glasbrudsdetektorer - første fase i tyverialarmen
FlexGuard® glasbrudsdetektorer er akustiske detektorer fra IntelliSense. De er særdeles populære, fordi de som de første detekterer et indbrud - og dermed ofte holder tyvene, hvor de hører til - uden for bygningen. Disse glasbrudsmikrofoner er hurtige at installere og funktionsteste. De giver en skalsikring, der er effektiv og økonomisk attraktiv. Mere end 4 millioner FG1625 er installeret rundt om på vor klode - det vidner om kvalitet og pålidelighed.

IS2500 serien - den ultimative serie af PETimmune rumdetektorer
IS2500 serien fra IntelliSense giver programmérbar immunitet over for kæledyr, der vejer op til 36 kg. IS2535-serien programmeres via dip-switche: Høj sikkerhed (ingen kæledyr), 18 kg PETimmun eller 36 kg PETimmun. Alle muligheder findes i én detektor!
IS2500-serien opfylder kravene i EN50131, de rummer en patenteret, sort insektspærre (forseglet optik, der medfører færre fejlalarmer) - og de har en særdeles god detektionspålidelighed.
De er særdeles installatørvenlige: De passer umiddelbart på vægge, på lofter og i hjørner - og så er skrueterminalerne vinklet 45° (dét er en fordel for montøren). Følsomheden tilpasses det aktuelle rum ved hjælp af to dip-switche.




Leverandører
Tilbage til toppen