SecurityWorldMarket

29-11-2006

Group 4 Securicor på opkøb

Iflg. RB-Børsen har den dansk-britiske sikringskoncern Group 4 Securicor købt Congo-selskabet Defence Systems Africa samt 75 pct. af det chilenske selskab Sevicios Generales (SEGEL).

Defence Systems Africa er grundlagt i 1984 og har flere end 2.600 ansatte. Selskabet er Congos største udbyder af vagttjenester, og handlen løfter Group 4 Securicor op som markedsleder i Congo. Defence Systems Africa har aktiver for 1,3 mio. pund (14,3 mio. kr.).
Endvidere har Group 4 Securicor købt 75 pct. af det chilenske selskab Sevicios Generales (SEGEL) og bliver med købet markedsleder i Chile, oplyser koncernen. SEGEL er grundlagt i 1984 og har over 6.000 ansatte. Selskabet er Chiles største udbyder af vagttjenester (manned security services). Handlen, der blev lukket 8. november, løfter Group 4 Securicor fra en markedsposition som nummer fire til nummer et på det chilenske marked. Group 4 Securicors eksisterende aktiviteter fusioneres i 2007 ind i SEGEL. SEGEL har aktiver for 6,25 mio. pund (68,9 mio. kr.).


Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen