SecurityWorldMarket

21-08-2007

Galaxy Tyverialarm - nu også til mindre virksomheder og kontorer

Galaxy har i mange år været et af de mest benyttede tyverialarm systemer til mellemstore og store virksomheder. Nu har Klan Security ligeledes gjort systemet brugbart til mindre virksomheder.

Tyverialarmsystemet Galaxy G2 er først og fremmest beregnet til mindre installationer f.eks. børneinstitutioner, butikker, kontorer og private hjem. Centralen har 12 adresser, til hvilke detektorer og sensorer kan henføres ved alarm for hurtig og effektiv udryknings indsats.
Systemet kan udbygges til 44 adresser. Der kan tilsluttes detektorer til såvel tyverialarm som brandalarm. Systemet sender signal til en alarmcentral samt en SMS via det indbyggede telefonmodul. Der kan indkodes op til 3 forskellige modtagere. Detektorer kan tilsluttes trådløst, ligesom der kan tilsluttes GSM. Der er indbygget PSTN og RS232.
Galaxy G3 er beregnet til større installationer og kan udbygges til 520 adresser. Systemet sender signal til en alarmcentral samt en SMS via indbygget telefonmodul til 3 forskellige modtagere. Menustrukturen er velkendt for alle, som tidligere har arbejdet med Galaxy systemer.
Uanset hvilken Galaxy central man vælger, er såvel betjening som menustruktur identisk. Har man først lært hvordan ét Galaxy system fungerer, så kan man klare alle Galaxy systemer. Enkelthed betyder også, at man undgår fejl, som kan føre til unødige alarmer og kostbare udrykninger. Enkeltheden er ligeledes vigtig for installatøren. Der spares mange timer ved installation, idriftsættelse samt service.

Nemt at skifte central
Både Galaxy G2 og Galaxy G3 har en funktion, som gør det simpelt at udskifte eksisterende centraler, da modstandsværdien på adresserne kan ændres globalt op til 9,9 K Ohm for at tilpasses lokalt, enkelt- eller dobbelt balancerede kredse. Uanset fabrikat. Denne funktion er frem for alt udgiftsbesparende på steder, hvor flere centraler anvendes.
Galaxy er fuldt kompatibel med den netværksbaserede ARX platform for adgangskontrol fra ASSA RUKO. Styring og programmering af systemet kan foregå via internet og ARX-systemet. Dette gør iflg. Klan Security Galaxy til markedets mest kraftfulde integrerede sikkerhedssystem.



Leverandører
Tilbage til toppen