SecurityWorldMarket

06-11-2013

Fujitsu gør op med langsomme svartider i nyt storage-system

Fujitsu lancerede i går en ny generation af Eternus DX-disksystemer. Lanceringen skete på Fujitsu Forum 2013, der foregår i München i de kommende dage. Fujitsu Forum er Europas største it-event afholdt af en enkelt leverandør - sidste år deltog flere end 12.000 kunder i München. De nye storage-systemer gør det nemmere at håndtere de hurtigt voksende datamængder og løser virksomhedernes behov for hurtig og fleksibel adgang til data samtidigt med, at der leveres et højere serviceniveau med lavere omkostninger.
Storage-løsningen er iflg. Fujitsu en teknologisk landvinding, og for første gang skulle det være muligt at udnytte op til 90 procent af storage-systemet. Dermed gøres der op med myten om, at storage-systemers kapacitet ikke må overstige 50 procent af frygt for langsomme svartider.

De nye Eternus DX-systemer kører med fem gange hurtigere Input/Output Operations Per Second (IOPS) og tre gange større båndbredde end tidligere hurtige systemer. Eternus DX S3-systemerne er ligeledes først i markedet med SAS III på backplane, det vil sige 12 MB/sec - eller (iflg. Fujitsu) dobbelt så hurtigt som andre markedsledende producenter.

Alle nye Eternus DX-systemer kan konfigureres som Unified Storage-systemer med smidig integration til block, file, SAN og NAS.


Leverandører
Tilbage til toppen