SecurityWorldMarket

17-05-2012

DJK introducerer trådløs AIA med video

Den Jyske Kontrolcentral kan nu tilbyde sine kunder en 100 % trådløs AIA løsning med videosekvenser. Iflg. DJK er der ikke andre kontrolcentraler herhjemme, der kan tilbyde noget tilsvarende.
DJK har igennem flere måneder haft en test installation kørende af det tyske produkt Videofied, og resultaterne har været så overbevisende, at kontrolcentralen nu anbefaler deres installatører at benytte sig af dette produkt. Videofied, der produceres af Büttner Security Systems, forhandles herhjemme af Büttner Security Nordic. Produktet åbner iflg. DJK op for helt nye forretningsmuligheder.

Videofied er et trådløst alarmkoncept med videooverførsel til kontrolcentralen. Alle komponenter i alarmsystemet er 100 % trådløse og har op til 4 års batterilevetid. Systemet er forsynet med detektorer med kameraer, der sender en kort video via GPRS til kontrolcentralen, så det hurtigt kan bekræftes, hvorvidt der er tale om indbrud eller ej. Det intelligente alarmkoncept kan anvendes både indendørs og udendørs samt i forbindelse med udvidelse af andre alarmsystemer, der ønskes opgraderet med videodetektorer.


Leverandører
Tilbage til toppen