SecurityWorldMarket

28-01-2019

Dansk-svensk samarbejde omkring Sveriges Rakel-netværk

Innovative har indledt samarbejde med TC Connect Sweden AB omkring tilslutning til Rakel-nettet i Sverige. Rakel-nettet er Sveriges fælles radiokommunikationssystem, som bliver brugt af beredskaber og tjenester indenfor offentlig sikkerhed og sundhed.

Samarbejdet mellem Innovative og TC Connect omfatter en integration af Innovative Security Manager til TC Connects løsning RCS 9500. TC Connect er en af Sveriges førende leverandører af løsninger til radiokommunikation og er blandt andet leverandør til Rakel-nettet i Sverige.

Det betyder, at Innovatives eksisterende kunder i Sverige får mulighed for at oprette forbindelse til Rakel-netværket med Innovative Security Manager™, og det giver samtidig TC Connects kunder mulighed for at udnytte fordelene ved alarm- og opgavebehandling via ISM.

Den nye integration understøtter radiokommunikation, SDS-meddelelser og kortfunktioner. Kort- og positionsløsningen er baseret på Traceline Web.



Leverandører
Tilbage til toppen