SecurityWorldMarket

23-08-2012

Bosch-kamera til krævende miljøer

NTC-265-PI fra Bosch Security Systems er et robust IP-kamera i aluminium, der er både vand- og støvtæt. Kameraet optager i 720p-opløsning og har bl.a. dag/nat-funktion med mekanisk IR-filter.
Kameraet kan bruges mange forskellige steder takket være det robuste og IP66-klassificerede kamerahus i aluminium. Med andre ord er hverken vand eller støv et problem, og kameraet fungerer derfor udmærket i ekstra krævende miljøer. De indbyggede infrarøde LED-lamper muliggør desuden overvågning i høj kvalitet om natten med en visningsrækkevidde på 25 meter i totalt mørke.

Boschs H.264-komprimeringsteknik giver brugeren skarpe billeder samtidig med, at båndbredden og behovet for lagringsplads reduceres med op til 30 procent. NTC-265-PI er endvidere udstyret med en intelligent bevægelsessensor – en softwarealgoritme, som aflæser bevægelige objekter i et miljø.



Leverandører
Tilbage til toppen