SecurityWorldMarket

05-11-2013

AR Medias grundlægger hædret i Kina

AR Medias grundlægger og adm.dir. Lennart Alexandrie får overrakt Gold Shield Award i forbindelse med CPSE i Kina.

I forbindelse med verdens største sikkerhedsmesse, CPSE 2013, i den kinesiske by Shenzhen, overrakte Global Security Industry Alliance (GSIA) sin udmærkelse Gold Shield Award. Den eneste af de tolv prisvindere, som kom fra Europa, var Lennart Alexandrie, grundlægger af det svenske sikkerhedsforlag AR Media International.
Ifølge verdens største sikkerhedstidsskrift, CPS International Magazine, er GSIA Gold Shield Award en af sikringsindustriens mest attraktive branchepriser. Den overrækkes hvert andet år til personer, som har gjort "en enestående indsats inden for den globale sikkerhedsbranche".

Som stifter og adm.dir. for AR Media International udgiver Lennart Alexandrie fagbladene Detektor Scandinavia og Detektor International samt den onlinebaserede nyhedsportal SecurityWorldHotel.com. I 2001 indledte AR Media International et samarbejde med messecentret Stockholmsmässan, som resulterede i de succesfulde Sectech-messer i Sverige, Danmark og Norge. I 2004 lanceredes webportalen SecurityUser.com, som nu findes i en dansk og en svensk version. SecurityUser-konceptet blev i 2008 kompletteret af en dansk tabloidavis, og i 2010 søsattes også en svensk version af samme avis. I efteråret 2011 fandt den første SecurityUser Expo messe sted i København, efterfulgt af messe nummer to i september i år.

Pioner og drivende kraft
Ifølge juryen bag Gold Shield Award er det Lennart Alexandries publicistiske arbejde og store engagement i sikringsindustrien, som ligger til grund for prisen.

– Lennart Alexandrie er en pioner og en drivende kraft i forbindelse med fagmedier for det europæiske sikkerhedsmarked. Det er meget usædvanligt, at nogen er i stand til at blive ved i sikkerhedsmedie-branchen i så mange år, men dette er lykkedes Alexandrie på forbilledlig vis, og hans engagement i det gode inden for branchen er beundringsværdig. Dette er baggrunden for nomineringen af Lennart Alexandrie, sagde Michael Yang, chef for GSIA, og VP i Shenzhen Security & Protection Industry Association.

12 vindere - 50 nominerede
Richard Chace, tidligere adm.dir. for Security Industry Association i USA (2000–2011) og nu formand for GSIA, forklarede, at GSIA Gold Shield Award er en pris, som påskønner markante bidrag til berigelse af den globale sikringsbranche.

– Det har ikke været let for The Gold Shield Award-committee at skulle udvælge 12 prismodtagere ud af de i alt 50 nominerede kandidater. Alle tolv prismodtagere har virkelig markante præstationer bag sig inden for den globale sikkerhedsbranche, og prisen er et bevis på deres erhvervsmæssige præstationer, lederskabsevner, viden, innovationsrigdom og betragtelige bidrag til udviklingen af den internationale sikkerhedsbranche, sluttede Richard Chace.

Total overraskelse
– Jeg er taknemmelig, beæret og meget stolt over at få tildelt GSIA Award Gold Shield. Dette var en total overraskelse for mig. Jeg vil dele udmærkelsen med alle spillere på AR Media-holdet, som har gjort et enestående arbejde for gennem årene at sikre den højest tænkelige kvalitet af vores produkter, kommenterede en glad Lennart Alexandrie i forbindelse med prisceremonien.






Leverandører
Tilbage til toppen