SecurityWorldMarket

06-02-2012

ALSO Actebis ny distributør af Bosch CCTV-produkter

ALSO Actebis og Bosch Security Systems har indgået aftale om distribution af CCTV-produkter med fokus på IP-baserede løsninger. Aftalen, der gælder det Skandinaviske marked, vil styrke Bosch yderligere i en tid med stadig mere fokus på IP.
Product Sales Specialist Michael Hygild Sørensen, ALSO Actebis, udtaler:

– Igennem de sidste årtier har Bosch været en markant spiller på overvågnings- og sikringsmarkedet. Sortimentet omfatter nogle stærke IP produkter, og vi ser en stor gevinst for vores forhandlere, som nu får adgang til dette interessante produktsortiment.

– Bosch har mange avancerede kameraer og optagere, som gør, at de stort set har en application til hvilket som helst projekt i markedet, så vi har store forventninger til samarbejdet, siger Michael Hygild Sørensen.

Aftalen med ALSO Actebis er også noget af en milepæl for Bosch:

– Dette er første gang, vi tegner en distributionsaftale med en IT-distributør. Det åbner muligheder for at nå kunder i et segment, vi ikke tidligere har haft adgang til, siger John Søndergaard, Country Manager for Bosch Security Systems, og fortsætter:

– Det bliver meget inspirerende at skulle samarbejde med ALSO Actebis. Deres viden om IP-baserede produkter og netværk er vigtig for os i et marked, som i raskt tempo bliver mere og mere IP-fokuseret.


Leverandører
Tilbage til toppen