SecurityWorldMarket

06-12-2022

Suprema lancerer BioStation 3

Vitani meddeler, at Suprema nu lancerer sin nyeste generation af BioStation – BioStation 3.

Den nye generation imødekommer ifølge Suprema den voksende efterspørgsel efter kontaktløs adgangskontrolteknologi. BioStation 2 (fra 2015) identificerer personer med fingeraftryk, mens BioStation 3 identificerer personer vha. ansigtsgenkendelse – også selvom der bæres ansigtsmaske.

Udover ansigtsgenkendelse understøtter terminalen brugen af QR-koder, stregkoder og mobile access kort, der kan gemmes på en brugers smartphone.

Ifølge Suprema gør sidstnævnte funktion BioStation 3 mere miljøvenlig, idet terminalen nedbringer behovet for plastikkort, og i stedet erstatter dem med digitale credentials.



Leverandører
Tilbage til toppen