René Tofte, produktansvarlig hos Salto Systems Nordic, ser frem til at introducere nyhederne og fremhæver både brugervenlighed, sikkerhed og hensyn til privatlivets fred:
– Disse løsninger er blandt de mest intuitive på markedet. Samtidig tilføjer de et ekstra sikkerhedslag og sikrer, at privatlivskravene overholdes, siger han.
Ansigtsgenkendelse
På Sectech vil Salto præsentere Salto Orion, en ansigtsgenkendelsesløsning, der muliggør hurtig, sikker og kontaktløs adgangskontrol. Teknologien eliminerer behovet for nøgler og mindsker dermed risikoen for mistede adgangskort.
Smartphone som porttelefon
Derudover præsenteres XS4 Com, en smart porttelefon, der gør brugerens mobiltelefon til en dørtelefon. Ved hjælp af QR-koder eller NFC-teknologi kan besøgende nemt komme i kontakt med beboere, som modtager et videosamtaleopkald og kan låse døren op direkte fra deres smartphone. Systemet er trådløst, omkostningseffektivt og let at installere.
Selvbetjeningskiosk til besøgsstyring
En anden nyhed er Blueentrance Space, en selvbetjeningskiosk, der giver besøgende adgang uden behov for en receptionist. Besøgende kan registrere sig på forhånd via mobil eller ved kiosken ved ankomst. Systemet sikrer fuld kontrol over, hvem der befinder sig i bygningen på ethvert tidspunkt.