SecurityWorldMarket

15-05-2023

Panasonic udstyrer Toughbook 40 med militær kryptering

Toughbook 40 bliver nu udstyret med en selvkrypterende harddisk.

Panasonic meddeler, at virksomhedens bærbare computer Toughbook 40 nu er udstyret med en selvkrypterende harddisk fra den globale kommunikationsvirksomhed Viasat. Dermed yder enheden optimal databeskyttelse på NATO-niveau.

Panasonic Toughbook 40 er i forvejen bygget til at modstå rystelser, påvirkning fra vand og støv samt at blive tabt fra stor højde. Nu bliver enheden endnu mere modstandsdygtig, idet den fra maj 2023 ligeledes bliver udstyret med en selvkrypterende harddisk i form af Eclypt® Core Encrypted Internal Solid State Drive fra den globale kommunikationsvirksomhed, Viasat Inc. Dermed får enheden en ny dimension ved brug i for eksempel militær, grænsekontrol og beredskabstjenester, hvor datasikkerhed kan udgøre forskellen på liv og død.

- Dette er det næste skridt i udvidelsen af vores partnerskab med Viasat imod at tilbyde sikkerhedsdrev på højeste niveau i hele Toughbook-serien. Med de nuværende geopolitiske spændinger i og uden for Europa vokser efterspørgslen efter disse typer meget sikre, robuste og modulære fleksible enheder hver dag, siger Jon Tucker, General Manager Engineering, Product &; Mobility Solutions hos Panasonic Mobile Solutions Business Division.

Den 14" robuste bærbare computer er designet til forsvarssektoren, herunder operationel brug til fods og i køretøjer samt til køretøjsdiagnostik, vedligeholdelse og træning. Til politi og grænsekontrol er enheden ideel til operationel service såsom routing, nummerpladeidentifikation og identifikation af mistænkte. Det modulære design skaber mulighed for nemt og hurtigt at ændre enheden ved forskellige udfordringer via syv udvidelsesniveauer.

Den nye, helt sorte model er bygget til brug under de mest ekstreme forhold med sikkerheds- og kommunikationsfunktioner på militært niveau. Windows 11 Secured-core PC er udstyret med en Intel Core i5-1145G7 vPro-processor (Intel®® Core™™ i7 vPro-processor®® valgfri), 16 GB RAM (op til 64 GB valgfri) og en quick release 512 GB NVMe OPAL SSD som standard (op til 2 TB valgfri). Enheden er nu også certificeret til brug med NATO-godkendte Viasat-selvkrypterende drev med hurtig frigivelse samt MIL-stik og dockingstationer. For straks at kunne slukke for lys og elektroniske transmissioner har den ligeledes en one-touch skjult tilstand-funktion.

- Vi er glade for at udvide vores partnerskab med Panasonic og integrere Viasat-kryptering i Toughbook 40 for på den måde at kunne tilbyde næste generations robuste og optimalt sikre enheder. Viasats Eclypt-teknologi er designet og fremstillet i Storbritannien og kombinerer sofistikeret godkendelse, kryptering af hele disken og datalagring i en intern eller bærbar hardware, der er sikret mod manipulation. I tilfælde af tyveri, tab eller angreb på enheden hjælper solid state-drevet med at sikre, at dataene er beskyttet og sikre. Vi ser frem til at fortsætte med at præsentere avancerede løsninger for at hjælpe forsvaret med at beskytte deres mest følsomme data, siger Hisham Awad, administrerende direktør for Viasat UK.

Den bærbare Toughbook 40 med solid state-selvkrypterende harddisk er certificeret til sikring af tophemmelige oplysninger på alle sikkerhedsniveauer i Storbritannien samt certificeret til brug i NATO.



Leverandører
Tilbage til toppen