Det er ikke kun Christiansborg, der potentielt er et mål for terrorister. Offentlige institutioner, medier, forsyningsselskaber, hospitaler, offentlige forsamlinger – mål er der nok af, hvis man vil sprede frygt. Og det vil man desværre jævnligt, også i Danmark, hvor det f.eks. lykkedes at få afværget et formodet angreb tidligere på året. Derfor er risikoen for terror et hensyn, som mange bør tage i dag og indrette deres bygninger efter. Det har dog ikke været så nemt. Før nu.

- Der er ingen målrettede, nationale regler, standarder eller love på området, og selvom der findes myndigheder med viden om emnet, vejleder de typisk ikke private virksomheder. Der har derfor været efterspørgsel efter konkrete, skræddersyede løsninger og viden om terrorsikring fra private aktører, som har svært ved at finde ud af, hvordan de terrorsikrer bygninger og byrum, siger Karin C. Møller, der er sikkerhedsrådgiver hos DBI.

Viden til alle
Af samme grund startede DBI i 2019 projektet ‘Terrorsikring af byrum og bygninger’. Projektet blev afsluttet i december, og som resultat er webplatformen RAMT (Risiko Arkitektur Mennesker Terror) nu gået i luften.

- Vi ville lave en håndbog om terrorsikring til arkitekter, bygherrer, bygningsejere, entreprenører og konstruktører og samtidig udvikle et værktøj, der kunne hjælpe brugerne med at foretage risikovurderinger. I løbet af projektet fik vi imidlertid indsamlet og produceret så meget god viden om bl.a. arkitektoniske løsninger, den menneskelige faktor og sikringsforanstaltninger, at det er blevet til en regulær vidensbank for terrorsikring, siger Karin C. Møller.

Derudover kan man på platformen blive klogere på beredskab, sikkerhedskultur og betydningen af informationssikkerhed i forhold til terror. Den brede vifte af information gør RAMT til et godt sted at starte, hvis man skal arbejde med terrorsikring.

- Platformen henvender sig til alle, der kunne tænkes at arbejde med terrorsikring. Den indeholder den grundlæggende information, man skal have for at forstå området og dets begreber og er skrevet, så alle kan være med, siger Karin C. Møller.

Øger chancen for rette løsning
På den måde sikres, at brugerne er klædt på til opgaven, at de forskellige aktører – bygherrer, arkitekter, rådgivere – får en fælles forståelse og sprog om terrorsikring, og at de kan tale med hinanden og udbydere af terrorsikringsrådgivning, -løsninger og -produkter.

- Med information fra RAMT-platformen bliver man bedre i stand til at forstå sit eget behov og sondre mellem de forskellige ydelser og produkter på markedet. Dermed øges chancen for at få den rigtige løsning, siger Karin C. Møller.

RAMT fokuserer bl.a. på behovet for en holistisk tilgang til terrorsikring, hvor den fysiske sikring er tænkt sammen med bl.a. brandstrategi, beredskab og sikkerhedskultur.

- Hvis man f.eks. vil installere adgangskontrol, er det vigtigt at tænke bygningens daglige brugere og brugsmønstre ind. Hvis brugerne oplever, at et sikkerhedstiltag forstyrrer den daglige drift uden at forstå effekten eller baggrunden for implementeringen, er de mere tilbøjelige til f.eks. at sætte en kile i døren, der burde være lukket og låst. Så har man brugt penge uden at få den ønskede effekt, og sikkerheden er måske endda blevet dårligere, siger Karin C. Møller.

Flere konkrete, gratis værktøjer

Ud over inspiration og viden byder platformen også på flere værktøjer. Det føromtalte risikoværktøj resulterer i en overordnet behovsvurdering på baggrund af en række konkrete forhold om f.eks. en bygning eller et arrangement, som man plotter ind.

- Værktøjet er udarbejdet med input fra mange dygtige fagfolk fra projektets følgegruppe og branchefolk. Værktøjet giver ikke en fuldendt risikovurdering – vi anbefaler stadig, at man søger professionel rådgivning – men værktøjet kan hjælpe med at få overblik over risikobilledet og behovet for at arbejde med området. Samtidig kan det understøtte anmodninger om at få prioriteret mandat og ressourcer til terrorsikring, siger Karin C. Møller.

Platformen indeholder desuden et projekteringsværktøj, der gør det nemt at få terrorsikring tænkt ind i de forskellige trin i en byggeproces.

Styrker modstandskraften
Hertil kommer et katalog af arkitektoniske løsninger, hvor sikkerhedsforanstaltninger er integreret i bygnings- og anlægsdesignet, så terrorsikringen er en mere naturlig del af bygningen eller byrummet.

- Kataloget er rigt på eksempler på, hvordan man kan indarbejde terrorsikring i det naturlige udtryk eller give det flere formål, så det er mindre synligt i hverdagen – f.eks. med manipulering af terrænet, byrumsinventar og kunst, siger Karin C. Møller.

Det nuværende indhold på platformen er gratis at anvende.

- Platformen kan være med til at styrke samfundets modstandskraft mod terroranslag og ved at hjælpe de terrorsikringsansvarlige. Derudover skal den meget gerne være med til at skabe et mere ensartet sprog og hæve den generelle kvalitetsstandard på området, siger Karin C. Møller.