17. december 2021 trådte en ny whistleblowerordning i kraft. Ordningen kan bruges til at indberette forskellige overtrædelser af EU-retten, alvorlige lovovertrædelser og andre alvorlige forhold, som man har fået kendskab til gennem sit arbejde. Ordningen er etableret i Datatilsynet, men fungerer uafhængigt fra resten af tilsynet og omfatter mange andre overtrædelser end GDPR.

Nu er der udgivet en beretning over aktiviteterne i det første år (17. december 2021 - 31. december 2022). I denne periode modtog whistleblowerordningen 116 indberetninger, og i 30 af disse sager var der grundlag for at videregive til relevante tilsynsmyndigheder til videre opfølgning.

Nyt navn skal flytte fokus fra GDPR

Hele 66 % af sagerne handlede om databeskyttelse. 

- Tallene fra det første år viser, at mange forbinder ordningen med databeskyttelse - sandsynligvis fordi whistleblowerordningen er placeret i Datatilsynet. Men GDPR er blot ét af mange forhold, man kan indberette om til whistleblowerordningen, siger chef for ordningen Karina Kok Sanderhoff og fortsætter:

- Derfor skifter vi nu navn til Den Nationale Whistleblowerordning. Det nye navn skal gerne signalere, at ordningen har et bredt anvendelsesområde og kan bruges til at indberette om alle forhold omfattet af whistleblowerloven – ikke kun GDPR.