SecurityWorldMarket

25-06-2026

Vitani indgår strategisk samarbejdsaftale med Partisia

Fra venstre Mark Medum Bundgaard, Chief Product Officer hos Partisia, Lars Kornbek, CEO og ejer af Vitani Group, samt Line Stephansen, Senior Business Developer hos Partisia.

Grænsen mellem digital sikkerhed og adgangskontrol smelter sammen, hvilket de danske virksomheder Vitani og Partisia angiver som grobunden for, at de har indgået en strategisk samarbejdsaftale med henblik på at gøre verificering til en integreret del af moderne sikkerhedsløsninger.

"Samarbejdet er et direkte svar på de skiftende behov i markedet, hvor både lovgivning og sikkerhedsbilledet kræver, at organisationer med høj sikkerhed kan dokumentere, hvem der befinder sig i deres faciliteter, uanset om der er tale om faste personer eller midlertidige besøgende", mener parterne.

Skærpede krav driver et skift mod en ny standard for digital identitet

Med udrulningen af NIS2-direktivet og eIDAS-rammeværktøj, herunder AltID, er kravene til verificerbar adgangshistorik skærpet markant. Samarbejdet fokuserer derfor på at integrere Aarhus-firmaet Partisias identitetsløsning direkte i Vitanis adgangskontrolinfrastruktur, som skal være med til at fjerne den administrative tunge manuelle kontrol og erstatte den med en automatiseret, kryptografisk sikkerhed.

Samtidig er digital identitet under hastig udvikling med nye europæiske standarder, eIDAS 2.0 og digitale identitetsløsninger som AltID i Danmark, er på vej i markedet allerede fra juni 2026. VisitorPass er et resultat af denne udvikling og gør det allerede nu muligt at anvende verificeret digital identitet i forbindelse med ekstern besøgs- og adgangshåndtering. Det skal skabe grundlag for en mere sikker, fleksibel og fremtidssikret håndtering af gæster, samarbejdspartnere og øvrige eksterne brugere – også uden for landets grænser.

“Sikkerhed og effektivitet er historisk set ofte endt som hinandens modsætninger. Gennem vores samarbejde med Vitani beviser vi det modsatte. Vi integrerer digital tillid direkte i bygningsdriften, så virksomheder får det nødvendige overblik og den lovmæssige dokumentation uden at skabe flaskehalse i receptionen eller ved sikkerhedsslusen. Det handler om at lukke de sikkerhedshuller, der opstår, når man ikke har styr på den digitale identitet ved den fysiske indgang,” siger Mark Medum Bundgaard, Chief Product Officer (CPO) hos Partisia.

Fælles vej til markedet

Samarbejdet omfatter en dyb teknisk integration mellem vores eksisterende systemer, hvor målet er at gøre avanceret identitetsverifikation til en standardkomponent i moderne sikkerhedsløsninger, hvor kompleksiteten er gemt væk bag en enkel brugeroplevelse.

“Vores kunder efterspørger i dag løsninger, der rækker langt ud over traditionel adgangskontrol. De har brug for at vide, at de opfylder komplekse regulatoriske krav, samtidig med at hverdagen flyder problemfrit. Partisias teknologi gør det muligt for os at løfte identitetsbegrebet til et nyt niveau, hvor sikker verificering bliver en naturlig integreret del af moderne, fremtidssikrede sikkerhedsløsninger,” afslutter Lars Kornbek, partner hos Vitani.



Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen