SecurityWorldMarket

07-01-2022

Videologic vinder prisen som årets Dahua Eco-partner

Sergi González, grundlægger og CTO af Videologic Analytics, ses her til venstre i billedet.

Dahua Technology har overrakt den spanske virksomhed Videologic Analytics prisen "Dahua Eco Partner of the year". Prisen anerkender Videologic Analytics' bidrag til Dahua-økosystemet, som inkluderer en smart videoanalyseløsning til energivertikalen.

Med udgangspunkt i Dahua Eco Partner Program har prisen "Dahua Eco Partner of the Year" til formål at udtrykke taknemmelighed og påskønnelse til den teknologipartner, der har hjulpet Dahua Technology med at nå nye højder.

- Vi er forpligtet til at levere et bevist værditilbud til vores kunder, og tredjepartsløsninger hjælper os med at nå dette mål, siger Peter Pan, Dahua Global Technology Partner Alliance Director.

- Det har været spændende at være vidne til, hvordan vi har styrket forholdet til vores teknologipartnere siden 2020. Vi har udviklet mange fælles løsninger, der er blevet implementeret på tværs af sikkerheds- og IoT-branchen, og Videologic Analytics har i høj grad bidraget til dette. Virksomheden er en sand benchmark indenfor store solcelleanlæg (solar farms), tilføjer han.

Videologic Analytics blev grundlagt i 2014. Med sit speciale indenfor perimetersikring tilbyder virksomheden en førsteklasses perimetersikrings-løsning tilgængelig på serveren og også på Dahua DHOP-aktiverede kameraer. Integrationen har muliggjort realtidsdetektering af perimeterbrud via videoanalyse af billederne taget af Dahua IP-kameraer. Samtidig har den realiseret visualisering af alarmer og hændelser på Dahua DSS-software.

Sergi González, Videologic Analytics Founder & CTO, er meget taknemmelig for prisen.

- Det er en stor oplevelse at være en del af Dahua-økosystemet. Vi er glade for at modtage denne pris og for den store mulighed for at præsentere vores teknologi globalt. Vi er også taknemmelige for den støtte, vi har fået fra DHOP's tekniske og udviklingsteam. Sammen vi vil fortsætte med at styrke vores tilstedeværelse indenfor blandt andet store solcelleanlæg.

Sidst i februar vil Dahua Iberia og Videologic Analytics udstille sammen på Sicur, den internationale sikkerhedsmesse i Madrid.



Leverandører
Tilbage til toppen